Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Volvos elbiler får rækkevidde på over 1000 km i dette årti

Større rækkevidde og kortere opladningstider er højt på prioriteringslisten hos Volvo, som lover over 1000 km på en opladning ingen dette årti er ovre. Det skal en forbedret lithium-ion-batteriteknologi sørge for.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

I onsdags fremlagde Volvo sine visioner for fremtidens elbiler. Her introducerede de bl.a. konceptbilen Concept Recharge - et konkret billede på hvor Volovo er på vej.

De fortalte ligeledes hvordan de har tænkt sig at optimere to af de væsentlig aspekter for en vellykket elektrisk omstilling - opladning og rækkevidde.

Større energitæthed

På kort sigt planlægger Volvo Cars at samarbejde med det førende svenske batteriselskab Northvolt for yderligere at øge energitætheden i sine battericeller med op til 50 procent, sammenlignet med det der er på markedet i dag. Senere i dette årti har Volvo Cars til hensigt også at passere energitætheds-milepælen 1000 Wh/l for at opnå en reel rækkevidde på 1.000 km.

De nuværende opladningstider forventes at blive næsten halveret midt i indeværende årti, takket være bedre batteriteknologi og løbende forbedringer af software og hurtigopladningsteknologi.

”Vi vil hele tiden øge kundefordelene ved at køre en fuldelektrisk Volvo,” siger teknologichef Henrik Green. "Ved at forenkle designet og integreringen af vores battericeller kan vi reducere vægt og maksimere plads, hvilket giver mulighed for betydelige forbedringer i batterikapacitet, rækkevidde og opladningstid."

Tech Moment - Battery propulsion

Reduktion af den samlede CO2 påvirkning

I takt med at Volvo Cars bevæger sig mod at blive en fuldelektrisk bilvirksomhed, øges fokus på klimaet. Sideløbende med at virksomheden øger batterienergien i sine biler i løbet af det kommende årti, vil den også bestræbe sig på konstant at reducere CO2-påvirkningen.

Volvo Cars' planlagte samarbejde med Northvolt har til formål at producere battericeller ved hjælp af 100 procent vedvarende energi, alt imens virksomheden samarbejder med andre batterileverandører om at gøre det samme inden udgangen af 2025. Volvo Cars har en klar strategi for yderligere at reducere batteriers CO2-aftryk ved bedre at udnytte det værdifulde materiale, de indeholder. Overalt hvor det er muligt, er det hensigten at genproducere eller genbruge batterier og desuden undersøge anvendelsesmuligheder efter deres normale levetid, f.eks. energilagring.

Hvor det er muligt, vil batterier, der har nået slutningen af deres levetid, blive genbrugt hos autoriserede genbrugere, der kan tilbyde genanvendelse af vigtige materialer i et lukket kredsløb til brug i fremtidige batterier. Volvo Car Group’s planlagte partnerskab med Northvolt giver også mulighed for at udnytte deres allerede etablerede genbrugsprocesser. Volvo Cars vil også fortsat fokusere på ansvarlig sourcing af batterier, bl.a. via en bredere anvendelse af blockchain-teknologi. Ved at arbejde tættere sammen med sine partnere og leverandører vil Volvo Cars styrke sin ansvarlige sourcing yderligere.

Tovejs opladning i nær fremtid

Allerede med efterfølgeren til XC90 vil virksomheden tilbyde tovejs-opladning, så kunderne kan aflade overskydende elektricitet i deres bilbatteri til elnettet. Det betyder, at førere af Volvo-elbiler kan levere energi til nettet, når priser og CO2-emissioner i forhold til elproduktion er på deres daglige højdepunkt, og oplade bilen, når emissionerne falder.

”Vi ønsker at tilbyde vores kunder bæredygtige rene elbiler, der gør deres liv lettere og sjovere,” siger teknologichef Henrik Green. "Ved hjælp af intelligent innovation og samarbejde med nøglepartnere kan vi give kunderne det, de ønsker - mere rækkevidde, hurtigere opladning og lavere omkostninger - og desuden øge den generelle accept af elektrisk mobilitet."

Køreplanen for Volvo Cars' elektrificering er stærkt fokuseret på lodret integrering og involverer internt design, udvikling og produktion af batterier, elmotorer og relevant software i samarbejde med strategiske partnere. Målet er at opnå så mange synergier og så meget effektivitet som muligt gennem hele batteriforsyningskæden.

Tæt samarbejde med Northvolt

Tidligere på måneden annoncerede Volvo Car Group et planlagt samarbejde med Northvolt om at udvikle og producere bæredygtige batterier. Disse vil blive skræddersyet til at drive næste generation af fuldelektriske Volvo- og Polestar-biler og sikre en fremtidig forsyning med bæredygtige batterier, der er nødvendige for at understøtte væksten.

Samarbejdet med Northvolt er nøglen til Volvo Cars’ ambition om at blive førende inden for premium-elbilsegmentet og kun sælge fuldelektriske biler inden udgangen af 2030. Det repræsenterer også et vigtigt skridt i udvidelsen af Volvo Cars’ interne produktionsmuligheder og udvikling kombineret med partnerskaber med førende teknologivirksomheder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere