Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Volkswagens billige elbil er tilbage på det danske marked

Volkswagen e-up! er tilbage i handlen. Den kompakte bybil er blandt de billigste elbiler på det danske marked med en pris på 159.995 kroner.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Med introduktionen af den elektriske e-up! i 2015 sænkede Volkswagen den økonomiske tærskel for omstigningen til e-mobilitet. Med e-up! var alle de egenskaber, der gennem årene havde gjort up! til en danskerfavorit, kombineret med en elektrisk drivlinje, der gav 0-emissionskørsel og maksimal kørekomfort i et kompakt format.

Grundet leveringsstrategiske årsager har e-up! i en kortere periode været væk fra det danske modelprogram, men nu er den stærkt tilbage igen og bidrager til Volkswagens omfattende elektriske offensiv.

Minibil til bykørsel

e-up! er tilbage i sin velkendte form, hvilket vil sige en 100 % elektrisk bybil med et tidløst design, et rummeligt interiør i et kun 360 cm langt karrosseri og en cocktail af affjedringskomfort og adrætte køreegenskaber.

Ude under den korte motorhjelm på e-up! ligger en 83 hk og 212 Nm stærk elmotor og en 1-trins transmission, som sikrer at e-up! kan løbe fra 0 til 100 km/t på 11,9 sek. Topfarten er elektronisk begrænset til 130 km/t.

Et lihium-ion-batteri på 32,3 kWh placeret under gulvet giver e-up en WLTP-rækkevidde på op til 258 km ved blandet kørsel og cirka 350 km ved bykørsel. Batteriet kan oplades fra 0 til 80 % på cirka 60 minutter ved en ladeeffekt på 40 kW DC, og med en ladeboks og 7,2 kW AC tager det 5 timer og 27 minutter at oplade batteriet fra 0 til 100 %. CCS-stik til lynladning koster 4.395 kr. Med We Connect-appen e-Remote kan du via din smartphone starte/stoppe opladningen, fjernstyre klimaanlæg, tjekke kørselsinformationer, kontrollere om bilen står med lys på eller om den er låst.

Blandt de billigste elbiler på markedet

I e-up! er det muligt at vælge mellem tre køreprofiler: standard, Eco og Eco+, der aktiveres via en knap på instrumentbordet. I Eco-programmet reduceres motoreffekten fra 83 til 68 hk og drejningsmomentet fra 212 til 167 Nm, mens topfarten er reduceret til 115 km/t, og aircondition-anlægget er slukket. Eco+-programmet forlænger rækkevidden yderligere, da motoreffekten her er reduceret til 54 hk og 133 Nm, og topfarten er 90 km/t.

Kørslen kan yderligere tilpasses, da det er muligt at vælge mellem fem trin af bremseregenerering. Det sker med gearstangen, der vippes tilbage eller frem, så du kan vælge mellem D, D1, D2, D3 og B, hvor B leverer den højeste regenerering på op til 40 KW ved 100 km/t. I ”B” er det muligt at køre e-up! udelukkende med speederen, da den motorbremser så meget, at de hydrauliske bremser i mange kørselssituationer ikke benyttes.

e-up! tilbydes i én udstyrsversion til 159.995 kr., der er veludstyret med detaljer som bakkamera, fartpilot, el-opvarmet forrude, klimaanlæg og regnsensor.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere