Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Volkswagen ID.3 overrasker på rækkevidde - elbilen klarer 531 km på en opladning

På en enkelt batteriopladning tilbagelagde Volkswagen ID.3 en strækning på 531 kilometer fra Zwickau til Schaffhausen i Schweiz. Således blev den officielle rækkevidde overgået med mere end 100 kilometer.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Den officielle rækkevidde for Volkswagen ID.3 er op til 420 kilometer (WLTP).

Dette tal blev dog overgået med mere end 100 kilometer, svarende til 26 % ekstra, da schweizeren Felix ”Hypermiler” Egolf, tog den nye elbil på en tur gennem Schweiz.

Bilen var en serieproduceret ID.3 1st Pro Performance med et 58-kWh batteri fra elbilsfabrikken i Zwickau. Ruten til Schweiz gik udelukkende via offentlige veje og motorveje.

Pressede rækkevidden til det maksimale

Det såkaldte ”hypermiling” er et koncept, som har sin oprindelse i USA, og som beskæftiger sig med maksimalt opnåelig effektiv, besparende kørsel med serieproducerede biler.

”Det føles næsten, som om bilen er støbt i et stykke. Den er kompakt, men er alligevel rummelig. Den har et cool og næsten lidt futuristisk design. Og luftmodstanden er minimal,” udtalte Felix Egolf, efter at han var ankommet til Schaffhausen. Selv om den rekordsættende køretur ikke en til en kan sammenlignes med dagligdags køreture, sætter den alligevel en tyk streg under ID.3’s anvendelighed i dagligdagen. ”Takket være dens højvoltsbatteri, effektive drivlinje og lynopladningsegenskaber udgør selv lange strækninger ikke noget problem for den,” udtalte Reinhard de Vries, øverste chef for teknik hos Volkswagen Sachsen. ”Det er også en fantastisk god nyhed for medarbejderne i Zwickau og for hele teamet omkring ID.”

Udover bilens tekniske egenskaber er det frem for alt førerens besparende kørestil, der er den væsentligste faktor i jagten på rækkevidderekorder. I tråd med det valgte Felix Egolf også konstant at slippe speederen og lade ID.3 rulle. Og når han kørte på motorvej, bestræbte han sig på at køre i læ af forankørende lastbiler. Noget, som til gengæld var knap så optimalt, var vægten: Nyttelasten udgjorde samlet set 250 kg, da der – foruden ham selv – også var en kameramand med teknisk udstyr med ombord i bilen. Desuden var strømforbrugende udstyr som navigation, dagskørelys, radio og ventilation tændt enten noget af tiden eller på hele køreturen. Alligevel lå strømforbruget på imponerende 10,9 kWh/100 km. Det gennemsnitlige. Forbrug ved blandet kørsel i en ID.3 ligger på 14,5 til 15,4 kWh/100 km ifølge WLTP-normen.

Rekordkøreturen fandt sted på 44 % motorvej og 56 % landevej. Gennemsnitshastigheden lå på 56 km/t. Alt i alt brugte Felix Egolf ca. 9 timer på at køre fra Zwickau til Schaffhausen.

Rekordbilen var en mangangrå ID.3 1st Pro Performance med et 58-kWh batteri og en ydelse på 204 hk.

Det var denne bil, der klarede de 531 kilometer på en opladning. Det var denne bil, der klarede de 531 kilometer på en opladning.

ID.3 produceres på elbilsfabrikken i Zwickau og er det første medlem af den komplet eldrevne ID.-familie fra Volkswagen. Fabrikken i Sachsen spiller en nøglerolle for omstillingen til e-mobilitet: For første gang bliver en stor bilfabrik via investeringer på ca. 1,2 milliarder euro omstillet totalt til elektrisk mobilitet. Alle ombygninger afsluttes som planlagt i år. 2021 bliver Zwickau-fabrikkens første år udelukkende med produktion af MEB-baserede elbiler og her forventes det at produktionen når op på cirka ca. 300.000 biler. Fabrikken bliver dermed den største og mest produktive elbilsfabrik i Europa og overtager en førerrolle i Volkswagens globale omstilling af produktionsnetværket.

Se ID.3’s rækkevidderekord på video her:

https://www.youtube.com/watch?v=cRYj9J0E49w&feature=youtu.be




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere