Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

"Der bliver kaos i København" - 10 el-løbehjulstjenester i byen fra 2020

Reglerne bliver strammere, men der kommer mange flere tjenester for el-løbehjul i København til næste år. Det ser Voi, en af de nuværende udbydere, som et stort problem.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Som vi kunne fortælle igår, har Københavns Kommune vedtaget en række nye regler, der skal få styr på det rod el-løbehjulstjenesterne har skabt i byen. Der vil blive skrappere krav til, hvor man må stille løbehjulene, hvor hurtigt de må køre og hvor mange der må være i byen.

Samtidig bliver der dog også åbnet op for en række nye udbydere, i tillæg til dem, der allerede operere i byen. Fra 2020 vil der der være 10 tjenester i alt.

Det er tjenesten VOI, som i forvejen opererer i byen, ikke begejstrede for. De mener, at det vil skabe en dårligere oplevelse og ringere sikkerhed for brugerne.

At den enkelte udbyder kun får mulighed for at opstille omkring 300 el-løbehjul, gør det svært at opretholde en høj kvalitet og service.

Sværere at administrere

"Vi er enige med Københavns Kommune i, at parkeringsforholdene skal forbedres, og derfor er det godt, at der nu indføres den regulering, som vi længe har efterspurgt. Vi har i andre danske byer, hvor vi er til stede, indført parkeringszoner, no parking-zoner og slow zones, hvilket er blevet positivt modtaget af både brugerne og kommunerne. Men vi havde foretrukket en løsning med færre udbydere, som hver især har mulighed for at stille flere el-løbehjul op. Vi håber derfor, at Københavns Kommune vil genoverveje den beslutning, de nu har taget.", siger Eric André.", siger Eric André, General Manager Nordics for Voi.

Et element i den nye regulering fra Københavns Kommune er, at det er udbyderne, der får ansvaret for at fjerne el-løbehjul, der står parkeret uhensigtsmæssigt. I praksis vil det i mange tilfælde ske ved, at borgere henvender sig til kommunen, som derefter kontakter udbyderen med et påbud om at fjerne el-løbehjulet. Eric André mener at det åbenlyst vil være nemmere at administrere med få udbydere end med 10, som der er lagt op til.

"De byer, som har valgt et stort antal udbydere har oplevet, at det er forvirrende for brugerne, men også, at det er dyrt og svært at administrere for byen, som skal være i løbende dialog med mange aktører på samme tid. Der kan nemt blive kaos i København med de nye regler" siger Eric André.

Få udbydere er bedre og mere bæredygtigt

Eric André mener at en løsning med få udbydere vil give både Kommunen og virksomhederne bedre muligheder for at levere en god og bæredygtig service, hvor løbehjulene anvendes så meget som muligt og er til stede på de mest populære steder.

"I andre byer, er det en klar tendens, at man går mod et tættere samarbejde med færre operatører. Et eksempel på dette er Marseille, hvor man har valgt tre operatører i en udbudsrunde, hvor man har defineret klare krav om f.eks. bæredygtighed, sikkerhed og tilgængelighed. Og for brugerne betyder det, at de kun skal have tre apps i stedet for 10, som bliver virkeligheden i København", siger han.

Voi bakker op om, at der kommer klare regler i de enkelte byer, men mener, at det er lappeløsninger, som afspejler fraværet af national regulering. Derfor efterlyser Voi, at regeringen kommer på banen med objektive nationale regler, som sikrer, at byerne kan rumme el-løbehjul på en struktureret og organiseret måde.

Du kan læse vores store test af Voi og de tre andre løbehjulstjenester, der er tilgængelige i Danmark lige nu, her på hjemmesiden mandag.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere