Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

VMWare Workstation 7.0

VMWare har netop barslet med sin nyeste version af deres workstation produkt, der er rettet mod virtualisering på desktoppen. Læs her om Workstation i dens 7ende version.

Af Tom Madsen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Selve workstation-produktet fra VMWare har været fremme i mere end ti år, men det er først inden for de seneste år, at det sammen med de virtualiserings-udvidelser som Intel og AMD har introduceret, at det byder på en ydeevne, der gør det værd at anvende som for eksempel udviklings-/test-platform.

Der er mange nyheder i version 7, men en, der helt sikkert vil være af interesse for systemadministratorer, er muligheden for at installere en ESX-server i Workstation 7. Det betyder, at en VMWare-administrator kan teste ændringer af VMWare-miljøet af på desktoppen i stedet for produktionsmiljøet.

VMWare Workstation har altid været det virtualiserings-produkt på desktoppen, der har tilbudt den bredeste understøttelse af operativsystemer. Der er der ikke blevet ændret på med version 7, og du kan se et uddrag af de understøttede Linux distributioner.

Workstation kommer også med understøttelse af Solaris, Novell Netware og de forskellige BSD versioner af Unix. Der er selvfølgelig også understøttelse af Windows 7 og Windows Server 2008 R2 i den nye version. Tidligere har det været sådan, at hvis du skulle køre et 64bit operativsystem i Workstation, så krævede det, at det underliggende operativsystem også skulle være 64bit.

I Workstation 2 kan du nu virtualisere et 64bit OS oven på et 32bit OS. På figur 2 kan du se, at jeg kører en Windows Server 2008 R2, der er 64bit, oven på en 32bit Windows XP. Der er dog lige en enkelt ting, du skal være opmærksom på:

Det er kun understøttet til at virtualisere 64bit oven på 32bit, hvis den processor, du har, er udstyret med nogle af virtualiserings-udvidelserne som AMD og Intel har tilføjet i deres processorer. Det vil normalt ikke være et problem, da langt de fleste af dem har disse udvidelser, men der er nogle processorer til bærbare computere, der ikke har dem som for eksempel T6600 fra Intel.

For dem af jer, der er programmører, er der fuld integration med Visual Studio og Eclipse, så der kan debugges mod en virtuel maskine direkte fra disse udviklingsmiljøer. Alt i alt, så er VMWare Workstation 7.0 en solid opgradering af den gamle version 6.5.