Sådan undgår du virus på Facebook

Sådan undgår du virus på Facebook

Share

En ondskabsfuld orm ramte i sidste uge et væld af Facebook-brugere, der uden at vide det delte inficerede videoer til deres venner. Med de rigtige sikkerhedsindstillinger kan du selv gøre meget for at undgå, at din profil bliver hacket. Læs her, hvad du skal gøre …

For nylig viste en ny virus sig i form af et videolink, som blev delt mellem brugere, der var kommet til at klikke på linket og sige ja til at installere en udvidelse til browseren. Konsekvensen heraf var en inficeret computer med ondsindet software.

Ligesom gerningsmændene bag Facebook-ormen, er de fleste hackere ude efter at stjæle dine penge. De bruger snedige tricks for at få fingrene i dine personlige oplysninger og udnytter at mange danskere ikke tænker på internetsikkerhed.

Få styr på sikkerhedsindstillingerne

Sikkerhedsekspert Aleksander Nilsson fra det danske IT-firma MYPCSupport råder dig til at følge nogle simple forholdsregler for at sikre dig bedst muligt mod nye angreb på Facebook.

Se også:  Bruger du sociale medier?

“Det første skridt i retningen af øget sikkerhed er et stærkt password. Det bliver sværere at hacke, hvis du både bruger store og små bogstaver samt tal og tegn. Du skal samtidig huske på, at Facebook er tilknyttet en e-mail konto, som også skal beskyttes af et stærkt password, som ikke bør være det samme. Det er en god idé at skifte din kode regelmæssigt, så det bliver sværere for hackerne at få adgang til din profil”, siger sikkerhedsekspert Aleksander Nilsson.

En yderligere sikkerhed er at aktivere ”Login-notifikationer,” som findes under ”Sikkerhed” i dine generelle kontoindstillinger. Her vil du få en besked, når en fremmed logger sig på din Facebook-konto. Du vil dermed modtage en e-mail eller en sms, når der bliver logget ind på din profil fra en anden computer eller mobilenhed. På den måde kan du hurtigt finde ud af, om din profil bliver hacket.

Se også:  Trods Facebooksagen kender forbrugerne stadig ikke deres rettigheder

“Du kan også selv smide hackeren af ved at holde øje med hvornår, hvor og fra hvilken enhed, der er logget ind på din Facebook-konto. Det gør du i dine sikkerhedsindstillinger under ”Hvor du er logget på”, hvor du kan vælge funktionen ”Stop aktivitet”, som logger en eventuel hacker ud af din profil”, siger sikkerhedsekspert Aleksander Nilsson.

På baggrund af mange danskeres frygt for identitetstyveri på Facebook og på nettet generelt, tilbyder MYPCSupport lige nu et gratis service-eftersyn af din PC, som du kan få ved at klikke her.

Del denne