Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Hologrammer og virtuelle universer vil ændre måden vi arbejder på

2022 er et år, hvor der vil ske store og ret vilde forandringer i virksomhedernes brug af teknologi – forudsiger branchegiganterne Cisco og KPMG.

Af Lars Bennetzen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Nu er det ikke længere hovedsagelig corona-pandemien, der definerer de nye veje, virksomheder bruger teknologi på. Og det vil ændre måden, hvorpå både teknologi og menneskers brug af den udvikler sig i 2022, mener industrieksperter fra Cisco og KPMG.

Jeetu Patel, Ciscos globale chef for apps og sikkerhed, har offentliggjort en vision, hvor han har taget de lange briller på. En af hans forudsigelser er, at vi kommer til at se fremtidigt samarbejde, hvor vi i stedet for skærme vil anvende fotorealistiske hologrammer.

Tredimensionale præsentationer

”Forestil dig en middag med en ven eller kollega, der er 10.000 kilometer væk, men som ser ud til at sidde lige foran dig. Holografiske teknologier kan gøre det scenarie til en realitet. I modsætning til en metavers-avatar kan hologramteknologier projicere en virkelighedstro, tredimensionel repræsentation af dig og din middagspartner, der bryder alle geografiske og fysiske barrierer. Samtidig vil teknologien transformere samarbejdet i erhvervslivet. En designprototype af et produkt vil for eksempel kunne vurderes fra alle vinkler i realtid af samarbejdspartnere, der ikke er fysisk til stede. Jeg forventer, at vi i 2022 vil se virkelige eksempler på denne tendens, og det vil samtidig give os indsigt og et klart billede af, hvad vi kan forvente af fremtidige samarbejder,” mener Jeetu Patal.

Også KMPG har haft sendt ledelsen på banen med visioner om fremtidens arbejdsplads. Christian Rast er direktør for teknologi og viden, og Jens Rassloff er global direktør for strategiske relationer og investeringer. De ser også en fremtid for det virtuelle univers. I deres forudsigelser for, hvad der kommer til at ske her i 2022 (https://home.kpmg/xx/en/blogs/home/posts/2022/01/the-top-10-tech-trends-of-2022.html).

KPMG-folkene fremhæver, hvordan forretningsmodeller vil ændre sig fra at være fysiske til virtuelle. De forventer at se virtuelle verdenen, hvor brugerne vil mødes som avatarer og interagere med hinanden.

De fremhæver dog også, at for at det skal blive en farbar fremtid, så er de nødvendigt med uddannelse, som sikrer, at virksomhederne kan udnytte de muligheder, dette metavers kommer til at tilbyde tilbyde.

Platformene ændrer sig

I det hele taget vil de platforme, virksomhederne baserer sig på, ændre sig. Jeetu Patel mener blandt andet, at medarbejderne i 2022 vil have frihed til at bevæge sig fra en platform, et produkt eller en digital oplevelse til en anden uden problemer.

Christian Rast og Jens Rassloff ser herudover, at vi i 2022 kommer til at opleve skræddersyede platforme, hvilket de betragter som et stort skridt. De forventer at se cloud-løsninger, der tilbyder moderne tendenser og standardisering samt prækonfigurationer, så virksomheder lettere kan foretage den digitale transformation, vi har set være i gang de sidste par år.

Herudover kommer vi til at opleve et skifte i de sikkerhedsplatforme, der er tilknyttet blandt andet multicloud-løsningerne, mener Jeetu Patel.

”I en verden med adskillige cloud-løsninger fordelt på flere udbydere vokser kompleksiteten inden for cybersikkerhed. Jeg ser dermed et stort skifte fra siloløsninger til konsoliderede platforme i 2022. Dette vil i høj grad forenkle og styrke sikkerheden for mange organisationer, både hvad angår styring og vilkår,” fremhæver Jeetu Patel.

For få sikkerhedsfolk

Virsomhederne er tvunget til at øge deres fokus på cybersikkerhed, slår Christian Rast og Jens Rassloff fast. De vurderer, at vi vil se en markant udvikling af inden for cybersikkerhed, ikke mindst fordi Covid-19 har presset virksomheder til at tage en masse ny teknologi til sig i et højere tempo, end man før har set.

De fremhæver, at virksomheder ikke længere kan tillade sig at skyde genvej eller bare ”se og glemme” trusler. De er nødt til at være aktive, og her er den gode nyhed, at de værktøjer, der skal benyttes for at sikre virksomhederne, også er under hastig udvikling.

Jeetu Patel slutter af med at huske os på, at der i øjeblikket er omkring 4 millioner ubesatte stillinger inden for cybersikkerhed alene, et tal han forventer vil stige. Han minder også om, at selvom alle godt ved, at en oplagt løsning er at uddanne flere til jobbene, så sker det stadig ikke.

Derfor mener han, at vi skal sikre, at online-platformene er på plads, så alle – uanset hvor i verden de måtte befinde sig – har mulighed for at få en uddannelse inden for cybersikkerhed.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere