Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Virtuelle huskesedler

Har du tendens til at overplastrer skærmen med Post-It’s,
kunne det være du skal give Stickies et forsøg. Her får du små smarte
huskesedler direkte på skærmen.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

De fleste der bruger computeren i deres daglige arbejder kender det nok. Der er lige noget man skal huske, så man griber en Post-It, skriver en note, og klæber den på skærmen.

Det kan hurtigt blive noget af et rod at holde styr på, og lige pludselig ligger der et hav af sedler rundt om skærmen, som man ikke kan komme i tanke om, hvad man ville med.

Så er det en del smartere at holde det hele inde i computeren, så de vigtige oplysninger gemmes, når du lukker ned, dukker frem igen når du starter op, og altid ligger, hvor du gerne vil have dem.

Det ordner det lille gratis program Stickies, som giver et ubegrænset antal af små virtuelle Post-It’s som du kan plastrer ud over skærmen, og hæfte sammen med dokumenter.

Stickies giver mange af de samme egenskaber som man plejer at bruge ved almindelige Post-It’s, som eksempelvis mulighed for at fremhæve med forskellige farver. Samtidig får du forskellige tekstredskaber, så du kan markere teksten med fed og sætte den op i punkter, men dets det ligeledes er muligt at indsætte billeder og lydklip.

De små huskesedler kan klæbes hvorhen du vil på skærmen og bliver siddende, også selvom du genstarter computeren.

De kan også påhæftes specifikke websider, dokumenter eller mapper, som de har relation til eller udstyres med en alarm, så du dukker op på et specificeret tidspunkt - det er temmelig smart, når du har små ting, du ved du skal huske i bestemte tilfælde.

Stickies giver således en praktisk måde at holde styr på sine huskesedler uden at have skærmen fyldt med Post-It’s. For dig der kan nikke genkendende til dette problem, vil Stickies således uden tvivl være et velkomment stykke software i samlingen.