Home » Virtual Reality » Virtual reality er altid en lovende teknologi – her er status lige nu
Virtual reality er altid en lovende teknologi – her er status lige nu

Virtual reality er altid en lovende teknologi – her er status lige nu

Share

10 programmer til store VR-oplevelser

Nu har du fået et indblik i virtual reality og vil gerne vide, hvordan du kommer i gang, hvad der er på markedet, og hvad der kan lokke dig med ind i denne nye og spændende dimension. Eftersom VR er en ret ny teknologi i sammenligning med almindelige skærme, er markedet naturligvis ikke nær så stort som markedet for traditionelle gaming-skærme. Imidlertid bliver VR også brugt i andre teknologisektorer. Vi elsker gaming, men VR kan også bruges til undervisning, lægelig forskning, virtuelle ture og så videre – det kan være en herlig form for eskapisme. Det er naturligvis sjovt at gå direkte efter ens foretrukne spil, men sommetider kan det betale sig at se sig omkring efter alternative muligheder, og derfor har vi fundet 10 apps og spil, som kan give dig en varieret VR-oplevelse, når du går i gang.

Alle disse apps og spil kan hjælpe nye eller eksisterende VR-brugere til at forbedre den absorberende fornemmelse af virtual reality. VR-support griber om sig, og udviklerne begynder forhåbentlig at lave rigere og mere fængslende indhold, der kan få branchen til at vokse. Teknologien er ganske afgjort inden for rækkevidde og kan håndtere den slags projekter. 

1 Beat Saber

I vores udvalg er dette spil ikke til at komme udenom. Vi ved godt, at det er over det hele, men Beat Saber er pokkers vanedannende. Det er som et futuristisk tvist på Guitar Hero (som i sig selv er fint). Beat Saber følger et meget enkelt princip: Skær blokke i to langs de viste pile. Når det bliver parret med musik og en masse action, kombinerer det en smule fitness og underholdning, som er god, når man skal i gang med dagens dont.

• 29,99 Euro, www.steam.com

2 Half-Life: Alyx

Her er en cadeau til gamerne derude. Valve har ikke sparet på noget, da det gjaldt om at føre Half-Life ind i VR-rampelyset. Spillet vandt prisen VR Game of the Year i 2020, og det er derfor tydeligvis noget særligt. Dets overdådighed giver os håb om, at der kommer flere spil af denne kaliber. Masser af skyderi, et meget detaljeret miljø og mængder af interaktion – kan det blive bedre? Dette spil taler i hvert fald til os.

Se også:  Mountain Everest Max [TEST]: Dyrt gamingtastatur – men det kan det hele

• 49,99 Euro, www.steam.com

3 Job Simulator

Her har vi en underholdende indgang til mekanikken bag VR. I den tegneserieagtige verden har robotter overtaget alle menneskenes jobs, og man oplever, hvordan det plejede at være at arbejde. Blandt jobbene finder man kontorarbejder, butikschef, mekaniker og gourmetkok. Det er glimrende, når man skal lære, hvordan headset og controllere fungerer. Det er også ideelt til børn, der vil prøve VR for sjov eller for at blive klogere.

• 19,99 Euro, www.steam.com

4 Google Earth VR

Alle ved, hvor strålende Google Earth er. Det er den ideelle løsning til planlægning af ture, udforskning af omgivelserne eller til virtuelt at rejse ud i verden og se sig om. Hvis man kombinerer denne fortræffelige app med virtual reality, får man en langt mere absorberende og gribende oplevelse. Man kan flyve over alle de storbyer, man har lyst til, rejse til de højeste tinder på Jorden og såmænd også begive sig ud i verdensrummet. Det er lige noget for os.

• Gratis, www.steam.com

5 Arkio: Early Access 

Arkio er arkitektens VR-legeplads. Her kan brugere i samarbejde skabe bygninger og interiører og skitsere byplanlægning. Man kan begynde fra grunden eller importere 3D-modeller. Man har også mulighed for at eksportere sine tegninger til andre 3D-designredskaber såsom Revit. For de kreative er her en chance for at bruge talentet med et sjovt arkitekturværktøj. Det minder om SketchUp, men har også 3D for helt at realisere brugerens arbejde virtuelt.

• Gratis, www.steam.com

6 The Lab

Denne gratis oplevelse er en samling med mange sjove minispil fra Valve, og det har et godt fodfæste på VR-markedet. Det er ganske varieret, det har legesyge aspekter, og det omfatter også nogle realistiske fysiske elementer med overbevisende grafik. Samlingen rummer blandt andet Sling-shot, Postcards og Longbow. En af vores foretrukne aktiviteter er Solar System: Her kan man springe ud i verdensrummet og blive klogere på det knap så tomme rum. Denne app er en god introduktion til forskellige aspekter af VR, og den er værd at prøve.

• Gratis, www.steam.com

7 Tilt Brush by Google

I Tilt Brush har man hele verden som sin palet. Med denne raffinerede app kan man male i 3D. Det er en meget underholdende øvelse, når man vil slippe sin artistiske åre løs uden alle de praktiske problemer, der knytter sig til mere traditionelle kunstneriske beskæftigelser. Man kan male med 3D-penselstrøg, lys og ild. Når man har arbejdspladsen flydende rundt omkring en, bliver man afskåret fra alle eksterne distraktioner og kan helt og holdent fokusere på sin kunst. Det er en fin app til kreative eksperimenter, og du beøver ikke være mester på forhånd.

Se også:  HyperX PulseFire Haste [TEST]: Lynhurtig på aftrækkeren

• 19,99 Euro, www.steam.com

8 Wevr Blu

Har du lyst til at springe i havet uden at skulle døje med nogen af de konsekvenser, som det vil medføre i den virkelige verden? I så fald er Wevr Blu god til at få dig til at føle, hvordan det må føles at være dernede. Med en simulationsagtig visning kan man stå ansigt til ansigt med nogle af jordklodens mest forbløffende arter. Man kan se en hval svømme forbi eller dykke helt ned på bunden af havet og opleve de sære fisk, som lurer dernede. Det er en gribende og fascinerende introduktion til VR’s potentiale og til det, som denne teknologi har at tilbyde.

• Gratis, www.microsoft.com

9 Nvidia VR Funhouse

Endnu en fin samling af minispil, der føjer mere sjov til VR-oplevelsen. Det er superenkelt at spille dem, og man bliver ført tilbage til barndommens byfester. Spillene er intuitive og grafisk imponerende, og de omfatter skydetelt, ballonskydning, bueskydning med brændende pile, basketball og meget andet. Spillene er hurtige at gennemføre og spændende. Man kan gennemføre dem i rækkefølge, og man kan se alle sine scorer til sidst. Det er et godt gruppespil, når man har lyst til at lade VR-headsettet gå rundt.

• Gratis, www.steam.com

10 Within VR

For de (mange) mennesker, der ikke er synderlig pjattede med at spille videospil, kan en oplagt brug af virtual reality bestå i at se 3D-indhold. Man får en helt anden fornøjelse af materialet, og det giver en følelse af, at man faktisk er til stede og oplever scenarierne i virkeligheden. Med Within VR får man mulighed for at udforske og deltage i et kolossalt udvalg af historier, prisvindende virtual reality-dokumentarer, animationer, musikvideoer, horror og mange flere ting. Det er en fremragende platform for VR-lækkerier af høj kvalitet.

• Gratis, www.steam.com

 

1 2 3 4 5 6 7 8 9Forrige

TAGS
Gaming
Google Earth
virtual reality
VR
VR-headset

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S