Home » Virtual Reality » Virtual reality er altid en lovende teknologi – her er status lige nu
Virtual reality er altid en lovende teknologi – her er status lige nu

Virtual reality er altid en lovende teknologi – her er status lige nu

Share

Her er Problemerne

Virtual reality synes at komme til kort på områder, som man ikke ville forvente, når man har headsettet på. Når man kombinerer VR-gameplay med en fornuftig pc og bruger det nyeste udstyr såsom HTC Vive Cosmos Elite eller HP’s Reverb G2, som vi tester i denne artikel, er resultatet som helhed meget solidt og fornøjeligt. Det er imidlertid en del af problemet. For langt hovedparten af de mennesker, der ikke går op i pc’er, som vi entusiaster gør, er det nødvendigt at købe en temmelig kraftig (og dyr) maskine, som kan arbejde sammen med det splinternye headset for at opnå en virkelig god oplevelse. De høje framerates, som giver en flydende VR-oplevelse, kræver udstyr med kræfter. Det er simpelthen ikke nok at bruge en gammel kontormaskine – dens framerates vil hakke, og oplevelsen bliver ganske afgjort derefter. Kombinationen af en stærk maskine og det i forvejen kostbare VR-udstyr gør, at mange forbrugere simpelthen ikke kan være med.

Opsætningen er et andet hovedproblem. Processen kan ofte være lang og anstrengende, og tethered-systemer er ikke særlig egnede, hvis man er nødt til at tage udstyret med sig. Man skal også sørge for, at man kan sætte mindst ét værelse af til oplevelsen. I mange hjem er det ganske enkelt ikke en realistisk mulighed. Det er naturligvis forskelligt fra person til person, men VR lider også under problemer, som mange andre wearable-enheder kommer ud for. 

At være iført et headset i længere tid kan være en varm, svedig og temmelig ukomfortabel prøvelse. Nogle headset er ret tunge og belaster hoved, hals og ansigt. Man kan også nemt snuble i de ledninger, som hører til et tethered-system. Og hvis man er træt eller føler fysisk smerte, nytter det ikke at ville opnå en rigtig VR-oplevelse siddende på sofaen. Der kan derfor være begrænsninger i disse situationer. Kvalme og transportsyge har også hjemsøgt VR-systemer i vid udstrækning og er desværre uundgåelige for nogle mennesker.

Se også:  Bundkort [STORTEST]: Intel-bundkort der rykker

Lyder det, som om der er en temmelig lang liste af negative omstændigheder?

Ja, det er der. Derfor: Hvis du ikke har haft erfaring med VR tidligere, må du love os at afprøve det, før du kaster dig ud i at investere i dit eget system.

I 2016 begyndte markedet for alvor at blive mættet, og samtidig fik VR en solid placering på gamingscenen. De firmaer, der førte an i VR-gaming, var Oculus, HTC Vive og Sony med sin PlayStation VR. Alle disse headset brugte controllere til bevægelsessporing for at opnå en virkningsfuld spiloplevelse, og for at gøre det muligt at interagere med genstande i spillet. Det minder meget om de ideer, som NASA arbejdede med i 1980’erne. Her var der dog ikke tale om enkeltstående systemer – de krævede en pc eller konsol, der fodrede headsettet med spillet. Det indebar irriterende kabler og en anstrengende opsætningsproces, men spiloplevelsen var stærk. Den slags systemer kalder man tethered.

Se også:  Virtual Reality [TEST]: Hvilket VR-headset er bedst?

Afprøv nemt, om din pc kan håndtere VR.

Vi iler videre til 2018, og her begynder vi at se et mere avanceret system i form af Oculus Go, der er en enkeltstående, brugervenlig og trådløs konsol. Den leverede en mere suggestiv oplevelse, fordi den var trådløs – men det indebar også en kort batterilevetid. Biblioteket lod også lidt tilbage at ønske, og det hang sammen med dens 3DOF-funktioner (three degrees of freedom).

I 2019 var alle headset fra de forskellige leverandører blevet opdateret flere gange med klarere skærme, avanceret sporing og stærkere komponenter. Oculus lancerede Quest-modellen, der kort efter blev efterfulgt af Quest 2 – endnu to enkeltstående trådløse konsoller, hvoraf den sidstnævnte også var i stand til at danne par med en pc. Det er afgjort i denne retning, branchen skal bevæge sig.

Den ultimative VR-oplevelse er nødt til at være gaming – der er helt trådløs og fuldt ud drevet af pc’en – på et headset. I øjeblikket giver tethered-systemer den mest komplette pakke, men mangler til gengæld fordelene ved trådløs teknologi.

TAGS
Gaming
Google Earth
virtual reality
VR
VR-headset

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S