Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Virksomheder er for langsomme til at udnytte forretningsdata

Mens virksomhederne fortsat oplever forstyrrelser i driften og forsyningskæderne på grund af pandemien, konstaterer en undersøgelse bestilt af Dun & Bradstreet, at over halvdelen af de europæiske virksomheder ikke tror, de kan overleve uden relevante, opdaterede og kompatible virksomhedsdata.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Resultaterne, der blev offentliggjort i Dun & Bradstreets rapport 'The Future of Data', viste, at to tredjedele af virksomhedslederne er enige om, at data er det mest nyttige værktøj for deres organisation til at identificere nye markeder at arbejde med (64 %) og afgørende for at fokusere på nye kunder (62 %).

Og mens pandemien fortsat påvirker forsyningskæderne globalt, anvender seks ud af ti adspurgte virksomheder desuden data til at vurdere risici (65 %) og overvåge indkøb og leverancer (62 %).

"Med den enorme vækst i tilgængelige data har virksomhederne ikke brug for tilfældige oplysninger, men data, der er velorganiserede, opdaterede og præcise. Med andre ord data velegnet til formålet," udtaler Anthony Scriffignano, Senior Vice President og Chief Data Scientist hos Dun & Bradstreet.

"Virksomhederne har i længere tid haft brug for at ændre deres måde at læse oplysningerne på og udarbejde prognoser ud fra disse oplysninger, men pandemien har gjort dette til en højere prioritet for virksomhederne. Det er afgørende, at man er opmærksom på, om dataene er korrekte og reelt afspejler virkeligheden – eller faktisk er forældede og irrelevante."

Mangler kompetencer

På trods af troen på, at præcise og aktuelle data er afgørende for forretningsprocesserne, indrømmer virksomhedsledere, at de ikke altid er dygtige nok til at bearbejde dataene.

Virksomhedslederne er også bekymrede, når det drejer sig om data, fordi de er usikre på:


  • nøjagtigheden af de data, som deres virksomhed anvender til planlægningsformål (47 %)

  • at deres virksomhed ikke har teknologien til at udnytte dataene fuldt ud (46 %)

  • at deres virksomhed arbejder for langsomt til at udnytte dataene fuldt ud (45 %).

  • Selv når de har en datastrategi på plads, har virksomhederne problemer med effektiv datastyring (25 %) og at bekæmpe bedrageri (22 %). Som en konsekvens heraf opfylder over en fjerdedel (27%) af projekterne i gennemsnit ikke forretningskravene.


Derudover har over en fjerdedel (27 %) af de organisationer, der ønsker at forbedre deres datakendskab, store problemer med at finde personer med de rette kompetencer til at analysere data og udnytte denne viden i deres beslutninger.

Denne mangel på kompetencer og viden mærkes andre steder i erhvervslivet, da nye lovkrav udgør endnu en udfordring for organisationer, der er afhængige af kunde- og leverandørdata. Halvdelen af virksomhederne er bekymrede for, om de kan beskytte personlige data (50 %), mens en fjerdedel peger på databeskyttelseslovgivningen og juridiske procedurer som en risikokilde (25 %).

Datakvalitet er afgørende

Som følge af dette har virksomhedernes udfordringer det seneste halvandet år vist, at lederne er nødt til at opprioritere dataplanlægning og integrere den i deres overordnede strategi. Syv ud af ti ledere mener, at datakvalitet er afgørende for at træffe de rigtige beslutninger (69 %), og de mener, at en effektiv datastyring kan give dem en konkurrencefordel (73 %).

Endelig ønsker to tredjedele af organisationerne (67 %) mere rådgivning, der kunne støtte virksomhederne i at udnytte deres data bedst muligt, hvilket indikerer, at de er bevidste om, at de ikke har alle de nødvendige færdigheder internt.

Scriffignano fortsætter: "Bare fordi man har værktøjer til databehandling betyder ikke, at en virksomhed bruger dem fornuftigt. Talent skal være et afgørende fokus for lederteamet. Datafærdigheder i virksomheden bør være et krav og ikke en luksus. Ud over rekruttering af nye talenter til virksomheden er det vigtigt ikke at overse den eksisterende arbejdsstyrke samt at iværksætte løbende uddannelse for at sikre, at færdighederne forbliver opdaterede og relevante. Lederne er ansvarlige for at skabe et miljø, hvor folk er læringsparate, og dette også direktionen, fordi dataindsigt bliver stadigt mere afgørende på CEO’ens CV."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere