Home » Internet » Vink til farvel til Google og vind privatlivet tilbage
Vink til farvel til Google og vind privatlivet tilbage

Vink til farvel til Google og vind privatlivet tilbage

Share

Hvorfor spiller alt dette en rolle? Fordi det sætter udviklere i stand til at lave brugbare open source-netværksprogrammer uden at risikere, at skruppelløse aktører hugger deres kode og bruger den til at tjene penge. Resultatet er, at vi har nogle fantastiske FOSS-alternativer (Free Open Source Software) til specialiserede onlinetjenester. Nogle af dem beskrver vi her, andre opfordrer vi dig til selv at undersøge. Den mest velkendte er Nextcloud.

AGPL i terrænet

Canonicals hostingsite og fejlfinderen Launchpad har eksisteret, siden Ubuntu var ung. Mange Canonical-projekter, herunder selve Launchpad, kan man finde her. Oprindelig afviste Mark Shuttleworth opfordringer til at gøre projektet open source. Imidlertid insisterede miljøet, og softwaren blev omsider frigivet under AGPL v3 i 2009. Sitet er nu mere populært, end det nogensinde har været, og vi har set en udbredelse af næsten-men-ikke-helt kompatible Launchpad-kloner ude i terrænet.

Man kan roligt sige, at det var en rigtig beslutning. Sitet lægger hus til nogle højtprofilerede projekter såsom Linux Mint, MariaDB og elementary OS. Edx er udbyder af Massive open online course (MOOC) og har været udelukkende open source siden 2013.

Her kan alle og enhver studere alting, og i mange tilfælde er det gratis. Takket være platformens licenspolitik tilbyder uddannelsesinstitutioner verden over nu online-initiativer. IMF bruger edX-platformen til at tilbyde kurser i økonomi.

Internet Archives Open Library-projekt vil oprette “én webside for hver bog, der bliver udgivet” og giver adgang til mange public domain-tekster. Her har man også et system til udlån af e-bøger. Sammen med initiativer som Project Gutenberg udgør det et godt alternativ til Googles og Amazons udvalg af bøger.

Se også:  Det googlede danskerne på i 2019

Et af de mest lovende projekter, når det gælder kunstig intelligens, er OpenCog Framework, der er licenseret under GNU AGPL. Uanset om man tror på Ray Kurzweils profetier om fremkomsten af ‘the singularity’ eller ej, er det godt at vide, at der findes frie platforme for arbejde med kunstig intelligens

.

Væk fra Facebook

Hvis man kan afskære båndene til Mark Zuckerberg og få sine venner til at gøre det samme, bliver verden et bedre sted. Facebook betyder meget for mange mennesker. Set fra vores kyniske standpunkt er Facebook en platform, hvortil brugerne leverer alt indhold og bliver belønnet med målrettede reklamer.

For nogle har det næret et usundt behov for konstant opmuntring fra ligesindede, der medfører en hel industri af blå tommelfingre, røde hjerter og gule, smilende ansigter.

Ve den, der ikke behørigt beundrer fotografierne af hundens morgenmad eller hr. og fru Jensens fremhyklede begejstring på feriebillederne. Nogle bortøder resterne af deres ungdom foran skærmen, mens de scroller op og ned og kommer i jammerligt humør. Mange tapre sjæle har vendt ryggen til Facebook, og de klarer sig tilsyneladende udmærket alligevel. Er det ved at være tid til at tage springet og slutte sig til dem?

Se også:  Snart kan Android-mobilen optage dine telefonsamtaler

Det sociale netværk Diaspora (der officielt staves diaspora*) blev lanceret i 2011. I modsætning til Facebook er det en decentraliseret tjeneste, hvor enhver kan oprette og køre sin egen udgave af softwaren. Man taler her om en ‘pod’.

GNU Social er en microblogging-platform, der henvender sig til enhver. Der er bots, som omfatter mange velkendte Twitter-konti.

Brugerne kan også oprette en konto på en eksisterende pod, og pods kan kommunikere med hinanden og give fælles adgang over hele netværket. Det gav problemer, da fundamentalistiske grupper, som var blevet smidt ud af Twitter, flyttede deres propaganda til Diaspora. Deres konto lå på pods, der tilhørte tilhængere af deres sager, og disse ‘podmins’ ignorerede typisk opfordringer til at fjerne anstødeligt materiale.

Det er beklageligt, men så snart den slags materiale bliver iagttaget, kan netværkets medlemmer orientere netudbyderne og om nødvendigt inddrage ordensmagten.

Diaspora kører som en Ruby on Rails-applikation, og det kræver en vis indsats at oprette en pod. Der er imidlertid anvisninger til opsætning med udbredte distroer, webservere og database-back-ends på nettet. Hvis du blot vil afprøve netværket, kan du slutte dig til en af de offentlige pods, der er nævnt på https://podupti.me.

Et andet eksempel på et decentraliseret socialt netværk Friendica. Friendica kan integrere sig med Diaspora, GNU Social og sandelig også Facebook og Twitter.

TAGS
anonymitet
Google
Privatliv

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S