Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Mesterlaptop med appeal

Det er ikke ydelsen alene, der gør Lenovo til en vinder. Den er ikke hurtigere end mange af konkurrenterne. Det er heller ikke designet alene, men hele pakken som bare er meget attraktiv.

Af Peter Hyldahl, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Designet på Lenovo er ret specielt – den ligner ikke nogen anden med sin rillede, sorte overflade. Den har i det hele taget et design, der både vil appellere til den professionelle og almindelige bruger. Denne er helt sikkert gearet til det sidste med sine multimedieegenskaber – herunder Dolby surround lyd og 15,4” skærm i 16:9 format. Men designet signalerer lige så meget business.

Støjniveauet fra Lenovo er lavt, men dette er en cool bærbar i mere end en forstand. En bærbar som du vil blive mere og mere glad for, jo længere tid du bruger den. Skærmen står roligt og klart, tastaturet er blandt de bedste i testen, og i det hele taget virker maskinen altid frisk uanset opgave.

Konklusion

Lenovos U550 er en meget attraktiv bærbar, som kombinerer mange egenskaber og samtidig formår at være helt sin egen. Designet, performance og prisen gør den til en vinder. Den har karisma, og når den så samtidig leverer varen, må vi blot juble!