Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Vildt comeback: Vinylplader er ved at overhale CD’en

Vinylskiverne er så populære, at musikbranchen tjener mere på dem, end de gør på YouTube. Det får flere og flere forhandlere til at opleve, at de i perioder har svært ved at følge med den stigende efterspørgsel på pladespillere.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Pladespilleren fortsætter med at gøre comeback i de danske hjem. Comebacket til vinylafspilleren har været så stærkt, at flere forhandlere oplever, at de ikke kan følge med den stigende efterspørgsel.

"Den voldsomme efterspørgsel på pladespillere har overrasket os. Da vi begyndte at sælge dem i 2011, var det med et lille udvalgt sortiment i den lave ende af prisskalaen. I 2018 havde vi svært ved at følge med på den konstant stigende efterspørgsel. I dag er pladespillere i den dyre ende af prisskalaen også langt mere efterspurgte, end de billige er det", fortæller Frederik Nielsen fra AvXperten.

Sat under pres af julesalget

Efterspørgslen fortsatte i slutningen af 2018 for AvXperten, hvor der dagligt blev sendt lige så mange pladespillere af sted fra virksomhedens adresse i Grenaa, som der var blevet ugentligt i 2016 og 2017.

I månederne op til julen 2018 måtte AvXperten gentagne gange melde udsolgt på en lang række pladespillere. Efterspørgslen var simpelthen for stor.

"Hen mod julesalget kunne vi slet ikke følge med. Vi måtte desværre melde udsolgt flere gange i både oktober, november og december", fortæller Frederik Nielsen, der i 2017 blev landskendt for at havde tjent 100.000 kr. på at sælge en pladespiller for 0,81 bitcoins tre år forinden.

Pladernes genopblomstring kan også mærkes på plademesserne, der melder om stigende interesse fra både yngre og ældre samlere.

"Vi oplever, at der kommer flere og flere til messerne. Jeg kan ikke forklare, hvorfor de er blevet moderne, men vi oplever, at mange af dem, der solgte deres pladesamling, kommer ud for at se, om de kan finde nogle af de gamle plader igen", fortæller Jesper Jannik fra foreningen Vinylmani, der står bag de to årlige plademesser i Odense.

Vinyl er større end YouTube

Der var nok blevet set undrende på en, hvis man i slutningen af 90’erne havde sagt, at LP’en atter ville blive større end CD’en, eller hvis man i 00’erne havde sagt, at LP’en ville overhale købte downloads.

Det er i mellemtiden det, der er ved at ske nu. De seneste tal fra musikselskabernes brancheorganisation, IFPI Danmark, viser, at indtægterne fra vinyl i 2017 udgjorde en større del af de samlede indtægter, end den verdensomspændende streamingtjeneste, YouTube, gjorde.

Det store spørgsmål er nu, om de næste tal vil vise, at pladerne har overhalet købte downloads og CD’er, eller om toppen er nået.

"Det peaker på et eller andet tidspunkt, men næsten alle bands udgiver på vinyl i dag. Jeg tror, at det vil være uændret i 2019. Jeg tror, at vi er ved at se toppen, men jeg tror ikke på, at det dykker igen", siger Jesper Jannik.

FAKTA:

Vinyl udgjorde i 2017 3,9% af musikselskabernes samlede indtægter. Det svarer til 21,4 mio. kr., mens YouTube i 2017 stod for 17 mio. kr.

Købte downloads andel i musikbranchens indtægter var fra 2016 til 2017 faldet fra 9,4% til 4,2%. Faldet har været mere drastisk for CD’erne. I 2017 udgjorde de 6,5% af de samlede indtægter mod 33% i 2013. I den periode er LP’erne gået fra 1,4% til 3,9%.

Kilde: Musikselskaber 2017.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere