Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Vilde prisstigninger: Disse varer er blevet meget dyrere

PriceRunner har taget temperaturen på en række populære produkter. Mange er blevet markant dyrere, men der er også varer som er faldet i pris. Se hele listen her ...

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Mad, el, brændstof og gas stiger stadig i pris og trækker de samlede priser voldsomt op. Inflationen steg i juli til 9,6%, viser tal fra Danmarks Statistik. Det er den højeste målte inflation i Danmark nogensinde.

Nye tal fra PriceRunner viser, at det ikke blot er fødevarer og energi, som stiger i pris. Også en række forbrugsgoder er blevet dyrere i løbet af 2022.

Et kig på de 100 mest populære produktkategorier viser, at gennemsnitsprisen på 84 af dem er steget siden august 2021.

Store stigninger på elektronik

I gennemsnit er alt blevet 11% dyrere det seneste år.

Prisstigningerne gælder især for mange tekniske produkter såsom digitalkameraer (46,9%), tablets (37,9%), (20%), medieafspillere (21,3%) og routere (17,7%).

Også elektroniske produkter til husholdningen såsom komfurer (21,2%), robotplæneklippere (19,9%) og Smart home (13,6%) er blevet dyrere.

Den største højdespringer er dog træpiller, træbriketter og brænde, som er blevet hele 82,2% dyrere siden august 2021. Prisstigningen kan kobles direkte sammen med krigen i Ukraine, siger forbrugeranalytiker hos PriceRunner Katrine Barslev.

"Truslen om en lang, kold vinter har fået danskerne til at hamstre træpiller og brænde til opvarmning af hjemmet, og den store efterspørgsel har skruet priserne op. De højere priser på elektronik er et efterslæb fra Corona-tiden, hvor mange fabrikker i Asien var lukkede, hvilket skabte problemer for leverandørerne. Der er stadig visse problemer med levering af især microchips, og det påvirker priserne," siger Katrine Barslev.

Dette er blevet billigere

Mens nogle priser har været på voldsom himmelflugt, er der for andre produkter tale om relativt små prisændringer. Samtidig står prisen på 16 produktkategorier enten stille eller er ligefrem blevet lavere.

“Der er utroligt meget snak om stigende priser, og vi vil gerne bidrage til en konstruktiv debat, som ikke skræmmer danskerne. Nogle varer er helt rigtigt blevet dyrere, men det er bemærkelsesværdigt, at visse varer samtidig er faldet i pris. Så der er ingen grund til at tro, at alt er dyrere nu,” siger forbrugeranalytiker hos PriceRunner Katrine Barslev.

Tallene stemmer godt overens med danskernes syn på, hvilke produkter der er steget i pris. I en undersøgelse foretaget af YouGov for PriceRunner siger 20%, at de har bemærket prisstigninger på Teknik og elektronik, mens 18% har bemærket, at Indretning og ting til hjemmet er steget i pris. Kun 8% siger, at de ikke har bemærket nogle prisstigninger.

"Mange danskere er opmærksomme på, at især tekniske produkter og elektronik er blevet dyrere. Det ser vi ganske korrekt i statistikken. Dog er der også nogle produkter, som ikke er blevet dyrere, det gælder for eksempel pudsigt nok brændeovne og pejse, som kan fås på tilbud mange steder til et prisfald på -29% og varmepumper som er faldet i pris med -28%. Det vil glæde de mange husstande, som leder efter alternativ opvarmning til vinter," siger forbrugeranalytiker hos PriceRunner Katrine Barslev.

Størst prisfald på disse produkter:

1. Fjernstyret legetøj -55%
2. VVS Artikler -53%
3. Jagt -44%
4. Pejse -29%
5. Varmepumper -28%
6. Undertøj -28%
7. Byggeri tilbehør -27%
8. Camping -26%
9. Fiskeri -23%
10. Ure -22%

Flere vil sammenligne priser inden køb

Danskerne er kendt som et prisbevidst folkefærd, som gerne kigger i tilbudsaviser og venter på de store sommer- og juleudsalg samt Black Week i november.

I YouGov-undersøgelsen svarer 48%, at de specifikt går efter udsalgsvarer, når de handler. Det tal kommer til at stige i den kommende tid, tror forbrugeranalytiker Katrine Barslev.

"Danskerne er helt naturligt meget prisbevidste, og mange er vilde med udsalg og nedsatte varer. Kun 7% procent siger, at de aldrig handler online, og statistikken fortæller os, at stort set alle aldre og danskere fra samtlige regioner ser fordelene ved at gøre deres indkøb online.

Eksempelvis udgjorde besøgende over 65 år 20% procent af alle besøg hos PriceRunner fra januar-juli. Endnu flere vil shoppe rundt i søgen efter de billigste og bedste produkter i takt med den stigende inflation," vurderer Katrine Barslev.

Tallene i undersøgelsen er trukket den 1. september og er en YoY undersøgelse, som dækker prisforskelle mellem august 2022 og august 2021.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere