Home » Mobiltelefon » Vild video-mobil fra Sony
Vild video-mobil fra Sony

Vild video-mobil fra Sony

Share

Sonys nyeste mobil er blandt de bedste, når det kommer til skærmkvalitet og processorkræfter, men det er kameraet og mediemulighederne, der gør Xperia Z2 til noget særligt

Gennem det seneste års tid har vi set den ene overbevisende Xperia-mobil efter den anden. Derfor var det ikke uden forventninger, vi kastede os over Sonys seneste flagskibsmobil, Xperia Z2.

Her har Sony taget fat i kerne-kvaliteterne fra forgængerne, som er blevet finpudset og forbedret, mens der samtidig er tilføjet en række nye features.

Vandtæt og velvoksen

Designmæssigt befinder vi os på velkendt territorie. Sony har valgt at holde fast i stilen fra de seneste Xperia Z-modeller, og således er der tale om en mobil i hærdet glas og aluminium, der både er vand- og støvtæt (IP55- og IP58-certificeret).

Skærmen er imidlertid vokset en anelse, så vi nu er oppe på 5,2”. Det mærkes nu ikke synderligt, for med sine lidt over 8 mm i tykkelsen er den forholdsvis tynd, og de afrundede kanter gør, at mobilen ligger fint i hånden.

Billede og lyd i topklasse

Det ekstra skærmareal er et plus, når du nyder indhold på den flotte skærm, for her har Xperia Z2 virkelig et es i ærmet. Som med forgængeren er der tale om et display i Full HD (1920 x 1080 pixel), men da panelet er opgraderet til IPS, er betragtningsvinklerne blevet bedre. Farverne er samtidig klare og naturlige, mens man dertil får en dybde i billedet, som er ret enestående.

Ikke blot foto men også video er således lidt af en oplevelse på Xperia Z2, der er forsynet med Sonys egen X-reality billedmotor for at hjælpe de levende billeder på vej.

Se også:  Den foldbare mobil går skridtet videre

De indbyggede stereohøjttalere gør desuden sit for at bidrage til oplevelsen. Af en mobiltelefon leverer Xperia Z2 fornem lyd, som gør det til en fornøjelse at se YouTube-videoer selv uden hovedtelefoner. Til musik kan højttalerne til nød gå an, men kan langt fra hamle op med et sæt gode hovedtelefoner.

Fremtidssikret kamera

Det er ikke blot, når du passivt nyder billeder og videoer, at Xperia Z2 er stærk, men i særdeleshed også når du selv vil fotografere og filme.

Som sin forgænger er mobilen udstyret med et stærkt kamera, der gør brug af en Exmor RS-sensor på 20,7 megapixel samt et G-objektiv og BIONZ-billedprocessering, som også findes i Sonys kompaktkameraer.

Det resulterer i skarpe billeder, som tillader en vis grad af zoom, uden at det går synderligt ud over kvaliteten. Fotomulighederne udvides yderligere via en række apps og funktioner, der blandt andet gør det muligt at lave lækre spejlrefleks-agtige billeder med sløret baggrund samt at tilføje filtre og effekter eller dele direkte på sociale netværk.

Mest imponerende er dog videofunktionaliteten. Mobilen er nemlig i stand til at optage video i 4K, og selvom det er langt de færreste, der vil få glæde af det på nuværende tidspunkt, er det rart at tænke på, at man for en gangs skyld står med en mobil i hånden, der er fremtidssikret, og i hvert fald på denne front ikke kommer til at være forældet de næste mange år.

Se også:  Mobilen kan smitte: Sådan holder du den ren

For der er ingen tvivl om, at 4K er fremtiden, og når formatet
engang bliver standard, vil Xperia Z2 står klar til at skyde dine hjemmevideoer.

Hvad man allerede nu kan nyde godt af, er muligheden for at skyde slow motion-video (120 billeder i sekundet ved HD). Resultaterne bliver overbevisende, og det er nemt at redigere, hvilken del af videoen der skal køre langsomt, og hvilken der skal køre i almindeligt tempo.

Hurtig og udholdende

Xperia Z2 kører Android 4.4 (KitKat), og brugerfladen er ganske tæt på den, man kender fra de seneste Xperia-modeller. For den der er glad for Android i rimelig ren form, er det ret ideelt.

Sine kræfter får mobilen fra en firkernet Snapdragon 801-processor på 2,3 Ghz samt en Adreno 330 GPU grafikprocessor og 3 GB ram. Tilsammen giver det en ydelse, der er helt igennem upåklagelig. Målt mod konkurrerende topmobiler var Sony helt med i front på hastigheden.

Et stort 3200 mAh batteri kombineret med Sonys strømstyringsteknologi sikrer desuden en rigtig fin batterilevetid på op til tre dage.

Bundsolid smartphone

Samlet set føles Xperia Z2 ikke helt så banebrydende som dens forgænger, men det kan blot ses som tegn på, at Sony efterhånden står med et velmodnet produkt, der blot har krævet små men velvalgte finjusteringer for at blive den noget nær fuldendte mobil, som Z2 må siges at være.


Xperia Z2
  • Brugervenlighed
  • Funktionalitet
  • Ydelse
  • Pris
5
Sending
User Review
0 (0 votes)
TAGS
4K
Android
smartphone
snapdragon
Sony
TechLife
Xperia

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S