Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Vild dansk 3D-teknologi: Ny Volkswagen-video viser, hvad den kan

Den internationale teknologivirksomhed med danske rødder, Unity, lancerer Unity Forma, som gør det lettere for forbrugere at interagere med og udforske indhold og produkter i 3D i realtid. Volkswagen bruger teknologien i en lanceringsvideo af deres nye elektriske SUV. Men videoen har aldrig set skyggen af en rigtig bil.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

En af verdens førende platforme til udvikling og drift af 3D-indhold i realtid, Unity, lancerer nu et nyt værktøj: Unity Forma.

Værktøjet gør det let for virksomheder og brands at udvikle interaktivt indhold, der forbedrer oplevelsen for forbrugerne og samtidig reducerer produkternes time to market.

“Det bliver sværere og sværere at vække forbrugernes følelser. Med Unity Forma får designere, ingeniører, marketingfolk og teknikere et nyt effektivt redskab til at udvikle interaktivt indhold i realtid, der inspirerer forbrugerne til at udforske nye produkter og samtidig øger chancerne for køb,” siger Clive Downie, Chief Marketing Officer i Unity, og fortsætter:

“Fra starten var vores ambition at skabe et fundament for moderne markedsføring, hvor virksomheder og brands kan udvikle engagerende indhold og interaktive oplevelser langt hurtigere end før.”

Ny video viser teknologiens potentiale

Den tyske bilproducent Volkswagen er den første virksomhed, der har taget Unity Forma i brug.

Volkswagen benytter også andre Unity-værktøjer til sine online-konfiguratorer, hvor forbrugerne selv kan designe deres næste bil, og til at udvikle apps baseret på bl.a. Augmented Reality (AR).

Volkswagen præsenterer samtidig en ny reklamefilm for virksomhedens første elektriske SUV, ID.4, der er udviklet via Unity Forma, og som - i modsætning til tidligere - er 100 pct. animeret og dermed ikke tager udgangspunkt i et fysisk objekt.

“Vi forsøger løbende at forbedre oplevelsen for vores brugere. Sammen med Unity har vi bl.a. forbedret vores online-konfiguratorer, og med Unity Forma kan vi nemt og hurtigt visualisere vores produkter i høj kvalitet i realtid. Samtidig kan vi skabe mere innovative oplevelser af vores ID Light-koncept og IQ.DRIVE-funktion, så forbrugerne får en bedre og mere realistisk fornemmelse af vores biler,” siger Candido Peterlini, Head of Global Digital Marketing i Volkswagen.

https://www.youtube.com/watch?v=7dcZEEd9XcQ&feature=emb_logo

Om Unity

Unity er en platform til udvikling og drift af 3D-indhold i realtid (RT3D). Udviklere inden for spil, kunst, arkitektur, bildesign og film bruger Unity til at gøre deres ideer til virkelighed. Unity leverer softwareløsninger til at udvikle, drifte og tjene penge på interaktivt 2D- og 3D-indhold i realtid til mobiltelefoner, tablets, pc'er, konsoller samt augmented- og virtual reality-enheder.

Virksomhedens forsknings- og udviklingsteam består af flere end 1.800 personer, der står i spidsen for udviklingen af Unity ved at samarbejde med partnere for at sikre optimeret support til de nyeste udgivelser og platforme. Apps udviklet af Unity-skabere blev hver måned i 2019 downloadet mere end tre mia. gange på mere end 1,5 mia. unikke enheder.

Kort om Unity Forma

Unity Forma er et åbent API og et udviklingsmiljø, hvor designere, ingeniører, marketingfolk og teknikere kan implementere deres egne værktøjer og grænseflader og hermed skræddersy Unity Forma til deres virksomhed eller brand.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere