Home » Erhverv » Vil Europa genindføre censuren?
Vil Europa genindføre censuren?

Vil Europa genindføre censuren?

Share

Skal internetudbyderne praktisere selvcensur, eller vil vi have statslig
censur? Det burde være et retorisk spørgsmål, men helt så enkelt er det
ikke …

At regimet i Ægypten ville kontrollere internettrafik, er ingen hemmelighed. At man i Kina lægger en jernhånd på flere hundrede millioner menneskers internetbrug, er heller ikke nyt. Men nu er fænomenet kommet til Europa, til EU, via Storbritannien, der i kraft af Commonwealth er centrum for en fjerdedel af verdens befolkning.

Er sociale medier farlige i sig selv?

Anledningen er de gadekampe og optøjer, der fandt sted i London og andre britiske storbyer i begyndelsen af august i år. Unge, frustrerede mennesker hærgede og plyndrede. Det var ikke muslimer mod kristne, ikke sorte mod hvide: Det var oprør og plyndring, begået af samfundets nederste lag.

Det britiske politi har konstateret, at optøjerne i høj grad blev koordineret ved hjælp af Blackberry-telefoner. Facebook og Twitter skal også have spillet en anselig rolle. Det har fået den britiske premierminister David Cameron til i parlamentet at udtale: »Sociale medier er en kilde til ødelæggelse (a disruptive source).«

Se også:  Danske BLUETOWN sikrer gode forbindelser til ulandene

Han har erklæret, at myndighederne skal have lov til at overvåge sociale medier og begrænse adgangen for suspekte typer: »Når folk bruger sociale medier til vold, er det nødvendigt, at vi stopper dem.« Hvis jeg ringer til en ven og foreslår en voldshandling, skal telefonen forbydes. Hvis jeg møder ham på gaden og opfordrer ham til optøjer, skal sproget afskaffes. Eller hvad?

Var www fremtiden? Naturligvis

Alt om DATA bragte i 1994 den første større artikel om World Wide Web. Den var skrevet af Kasper Vad. Det var dengang, Gopher var den dominerende tcp/ip-protokol.

Og dengang Bill Gates tvivlede på, at internettet havde nogen synderlig fremtid. Men Kasper Vad og Alt om DATA var ikke i tvivl: WWW ville få afgørende indflydelse på vores fremtid. Siden har internettet gjort verden meget, meget lille. Og det er bestemt ikke kun vold, der formidles. Demokratibevægelser over hele verden ville være magtesløse uden nettet. Gates blev klogere.

Se også:  Spot de falske Facebook-profiler

I dag må vi støtte internetudbyderne: De skal selvfølgelig smide børnepornografien ud, men de skal ikke acceptere statslig indblanding i menneskers ret til at forsamle sig, organisere sig eller udtrykke sig. Det er smukt udtrykt i den danske folkehøjskoletradition siden midten af det 19. århundrede.

Det er også sagt aldeles forbilledligt af en af verdens største citatmagere, nemlig Benjamin Franklin (1706-1790): »Enhver, der giver afkald på frihed til fordel for sikkerhed, fortjener hverken frihed eller sikkerhed.«


TAGS
Censur
Internet
sociale medier

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S