Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Vil du hjælpe med at forbedre det danske bredbånd?

EU mangler 2.000 frivillige danskere, der skal være med til at undersøge bredbåndsforbindelsen herhjemme, så EU-kommissionen kan vurdere, hvor der skal investeres flere milliarder
euro i at forbedre bredbåndsforbindelsen i medlemslandene.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

EU-kommissionen lancerer i disse dage en kæmpe undersøgelse, der skal kortlægge den reelle bredbåndshastighed til forbrugerne i de 27 medlemslande samt i Island, Norge og Kroatien.

Resultaterne skal hjælpe kommissionen med at vurdere, hvordan de skal fordele et større milliardbeløb, som er foreslået, skal investeres i højhastighedsbredbånd for at støtte EU’s Digitale Dagsorden og sikre en global standard i kvaliteten af den service, der ydes til forbrugerne.

Neelie Kroes, kommissær for den Digitale Dagsorden i EU-kommissionen siger: »Alle i EU burde være i stand til at nyde godt af et åbent og sikkert internet uden skjulte restriktioner eller langsommere hastigheder, end de er blevet lovet. For at sikre dette er vi nødt til at indsamle førstehåndsinformation fra de europæiske forbrugere om den faktiske kvalitet af deres bredbånd.

Med disse data kan vi let se, hvilke lande der har været mest succesrige, og hvilke som sakker agterud, så vi kan dirigere vores støtte og investeringer mest hensigtsmæssigt.«

For at blive frivillig i Danmark skal man blot gå ind og registrere sig på www.samknows.eu/. Kort efter vil man få tilsendt en lille Whitebox, som skal tilsluttes internetforbindelsen. Når brugerne ikke bruger deres bredbåndsforbindelse, vil boksen foretage en række automatiske test for at måle hastigheden og ydeevnen af forbindelsen.

Det er SamKnows, der står for undersøgelsen, og for at sikre et repræsentativt udsnit af EU’s brugere har analysefirmaet behov for mere end 100.000 frivillige – heraf 2.000 i Danmark.

»Vi håber, at udsigten til en bedre kvalitet af forbrugernes bredbånd vil tilskynde rigtig mange frivillige til at deltage i den danske del af undersøgelsen,« siger Alex Salter, administrerende direktør i SamKnows.

Projektet er specialdesignet til at give et klart billede af hastigheder og driftssikkerheden i de forskellige internetservicer på tværs af EU’s medlemslande. EU-kommissionen, internetudbydere, politikere og forbrugere vil have adgang til resultaterne, når de foreligger.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere