Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Videoredigering med Blender

Blender har længe været god til video. Neil Mohr og Torben Okholm viser vej.

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Blender fra www.blender.org er bedst kendt som den kvikkeste i en hel branche af 3D-rendering. Det sære er, at Blender foruden at være berømt som en avanceret renderingspakke faktisk har haft ikkelineær videoredigering indbygget i det meste af sin open source-levetid.

På plussiden tæller, at Blender er gratis, og som en ikkelineær video-editor rummer den redigeringsfunktioner og kan jonglere timevis af
video. Der er realtids-rendering og support af flere video- og audiospor.

Minussiden er, at det er nemmere at løse andengradsligninger i et fyldt S-tog end at lære Blenders brugerflade. Vi hjælper med at skære igennem besværlighederne, men den
stejle indlæringskurve betyder, at nogle vil foretrække at holde sig til Windows Movie Maker.

Hvis du er parat til at snøvle rundt i en kompleks brugerflade, giver fleksibiliteten i Blenders redigeringsfunktioner en klar fordel i forhold til Windows Movie Maker. Vi må ind-rømme, at hvis man vil lave nogen form for halvprofessionel produktion, gør man klogest i at investere i et kommercielt produkt. Ikke fordi Blender er en dårlig ikkelineær editor, men på grund af de ekstra dedikerede videofunktioner og skabeloner, som de kommercielle pakker rummer.

Højre museknap
Den største anstødssten for generel brug af Blender består i at komme overens med den skøre, specialiserede brugerflade. Den er indrettet på superfiks 3D-manipulation med en mus og adskiller sig fra enhver Windows-brugerflade, man er vant til. Det skyldes til en vis grad, at udvikleren har rødder i Amiga-udvikling, og her var det almindeligt, at man brugte sin egen brugerfladestil.

Det vigtigste at huske er, at man vælger sporene med den højre museknap. Glem et langt liv med venstreklik. Blender lever på og med den højre knap. Det er ekstra sært, at hvis man flytter spor, bruger man venstre knap, ikke højre. Man kan zoome ind og ud af de fleste felter med musehjulet og bladre ved hjælp af de superslanke rullepaneler i kanten af nogle af felterne.
Bortset fra brugerfladen viser det sig at være vigtigt, at du indstiller de grundlæggende indstillinger til den korrekte framerate, så det stemmer med din video. Hvis du ikke gør det, bliver lyd og video ikke synkroniseret korrekt.

Lyd og billede
Det fikse ved Blender er, at programmet understøtter de audio-, video- og billedformater, man vil bruge. Når det gælder video, er det AVI, mp4 og mov, til billeder er det jpg, png og gif. Lyd som del af videoer kan være en lag række standardformater såsom mp3, aac, flac – til rene lydfiler understøtter Blender sært nok kun 16-bit wav. Bortset fra rene lydfiler henter man standardvideo ind i

Blender ved blot at trække og slippe. Det går hurtigt med lidt eller ingen ventetid, så man skal ikke sidde og vente på sine smugkig.
Ved hjælp af tidslinjen forneden kan man afspille optagelsen og holde pause i den. Notesblokken her gør det nemt at springe til eller gennemgå en lille del af optagelsen. De grundlæggende redskaber til at flyt-te rundt på klip og trimme og beskære en optagelse er også nemme nok. Igen sker det hele lynhurtigt. Til grundlæggende redigering er det ikke nogen dårlig pakke, og den håndterer store mængder video godt.

De vigtigste begrænsninger viser sig ved, at der ikke er nogen rigtige skabeloner, forudinstillinger eller forudproducerede overgange eller titler. Der er et stærkt crossfade-system med fuld alfasupport – derfor kan man lagdele masser af klip, der hver har sin egen grad af gennemsigtighed og fade imellem lagene – men til mere komplekse wipes er man henvist til at klare sig selv.

Vi viser, hvordan du kan bruge det indbyggede keyframe-system til at lave en grundlæggende titelanimation, hvor vi flytter tekst fra en placering uden for skærmen til en på skærmen i løbet af en given periode. Med en smule justering af denne animation kan du lave rulletekster, og du kan også indføre ændringer af gennemsigtigheden.

Alt dette er nok til at sammensætte et solidt stykke videooptagelse med imponerende outputkvalitet. På grund af det komplette tidslinjesystem er det en bedre introduktion til editorer på professionelt niveau end Windows Media Player, men hvis du ønsker flere professionelle funktioner, skal du overveje en løsning til fuld pris.

I en verden, der ellers er velforsynet med gratis open source-muligheder, er videoredigering det eneste område, hvor udvalget er stærkt begrænset. Windows Movie Maker er det primære valg, og det er godt nok til at bakse nogle klip sammen med overgange og titler. Det kan endda lægge slutresultatet på dvd eller YouTube.

Der findes nogle mindre hel-dige muligheder såsom Avidemux, MPEG Streamclip, VirtualDub og Free Video Dub, men ingen af dem giver den po-lish, den brugervenlighed eller de funktioner til redigering, som man ønsker sig. Hvis du er ude efter noget, der kan trimme og kombi-nere klip, skal du satse på Freemake Video Converter på www.freemake.com. Free Video Editor Software fra www.videosoftdev.com er omfattende, men anstrengende at lære at kende. Pinnacle rumme-de tidligere den ret fikse VideoSpin, men har fjernet denne funktion fra den officielle distribution.

Lad os komme i gang med brugerfladen

1 Genvej til redigering

Fyr op under Blender, og tag dig til hovedet over den groteske brugerflade. Blender har en foruddefineret tilstand til videoredigering. Find den i den øverste menubjælke. Den begynder med et ‘i’-ikon og menuerne File, Add, Render, Windows og Help. Efter Help er der et lille ikon, der gemmer indstillingerne. Klik her, og vælg ‘Video Editing’.

Lad os komme i gang med brugerfladen

Med uret: Graph Editor, som vi bruger til audiofades. Dernæst Video Sequence Editor, og nedenunder er tidslinjen, hvor audio- og videosegmenter er vist. Nederst er hoved-tidslinjen. Bemærk, at Blender placerer hvert felts menu i bunden. Man kan maksimere/minimere dem ved at trykke [Shift] + [Mellemrumstast].

Man kan bladre i menulisterne, hvis de er for lange, med den midterste museknap. Når du tilføjer videoklip, vælger du dem med den højre museknap. Brug [Shift] og højre museknap til at vælge mange klip. Striberne langs felterne fungerer som rullepaneler. Man forstørrer dem lodret ved at trække i den lille prik for enden af panelerne.

Lad os blande noget video sammen

1 Juster og importer

Nederst åbner du Sync Mode og vælger ‘AV-sync’. Afspil videoen med værktøjerne til venstre. Venstreklik, og træk hovedtidslinjen (notesblok) forneden for at scanne din video. De grønne linjer er audio, blå er video, gul er effekter. Hold musen over venstre kant af smugkigfeltet og skift størrelse – brug musehjulet til at gøre smugkigget større.

Åbn Add-menuen ved hovedtidslinjen. Du kan nemt slette strips ved at trykke [Delete]. Hver strip har et start- og sluthåndtag. Du kan klippe en strip ved at trække i den. Du kan også kopiere strips med [Shift] + [D]. Tryk [B] for at åbne en træk og slip-boks. For at splitte video op trykker du [K] – det bruger klipsystemet. Tryk [Shift] + [K] for at dele klippet midtover.

Du kan tilføje en anden overlappende optagelse ved at trykke [Shift] og højreklikke den første og derefter den næste videostrip, vælge tidslinjen og klikke ‘Add > Effect > Gamma Cross’. Det tilføjer en fade-overgang mellem de to klip. Tryk [N] for at se Properties. Fader du den gale vej? Vælg en effektstrip, åbn tidslinje-menuen, og vælg ‘Swap inputs’.

Fejlkorrektion ignorer lyd – det kan du ændre ved at vælge ‘Playback > Audio Scrubbing’, så kommer lyden også med. Vælg en audiostrip, tryk [N] for at åbne to Properties, bladr ned og find Sound, og klik ‘Draw Waveform’ for at føje en bølgeform til tidslinjen.

Audiofades bliver dannet via Keyframe-systemet. Vælg den ønskede audiostrip, og find startpunktet, indstil lydstyrken via Properties. Med Volume valgt trykker du [I]. Find slutpunktet for din fade, og gentag processen. Markører for start og slut kommer frem i hovedtidslinjen og i Graph Editor.

Enkle titler og levering af en færdig video

1 Din titel

Titler i Blender skal laves via dine egne billeder – i GIMP eller Photoshop laver du et billede med en gennemsigtig baggrund. Læg det ind i Blender, tryk [N] for at se Properties, vælg ‘Blend > Alpha Over’ for at skabe gennemsigtigheden. Længere nede justerer du ‘Multiply’ for at få en gennemsigtig effekt. Du kan også justere farve og intensitet.

Brug keyframe-systemet til at lave en rulleeffekt til titlen. Vælg en billedstrip, og gå til begyndelsen. Find og vælg ‘Image Offset’ under Properties, venstreklik på ‘Y’, og træk til højre for at flytte den væk fra skærmen. Tryk [I] for at oprette en keyframe. Træk notesblokken mod slutningen af billedstrippen, flyt logoet ned, og tryk [I] for at få teksten til at rulle ned ad skærmen.

Gå fra Graph Editor tilbage til Properties ved at vælge ikonet nederst til venstre. Bladr ned til Output, skift ‘png’ ud med et passende videoformat, helst H.264, vælg ‘rgb’-output, sæt format til H.264, og audio skal være ‘MP3’. Du vil se, at Blender ikke er det hurtigste værktøj til rendering, der findes. Selv et kort klip bliver ikke færdigt lige med det samme.

Under Output øverst ligger mappen til outputfiler. Peg den i retning af din foretrukne placering. Før vi renderer, går du til toppen og sørger for, at ‘End Frame’ står til den rigtige slutframe i videoen. Træk notesblokken til den sidste frame, så bliver denne figur vist forneden ved siden af videokontrollerne. Til sidst klikker du ‘Animation’ for at rendere din videosekvens.

På trods af Blenders solide funktioner til videoredigering skal man døje med en masse benarbejde, når man vil tilføje enkle sager som overgange eller lidt mere komplekse ting som titler.

Det bør ikke komme som nogen overraskelse, for det er ikkelineær videoredigering med den eneste gratis løsning på markedet, en open source-3D-pakke.

Det fremhæver fordelene ved at investere i videoredigering til fuld pris. Vi siger investere, men selv den fremragende Pinnacle Studio begynder helt ned på 600 kroner, mens Ultimate-pakken står i 900 kroner. Tilsvarende koster Sony Movie Studio HD Platinum ca. 500 kroner. Men bortset fra en optime-ret brugerflade med al den multifacetterede support rummer disse pakker langt flere specialfunktioner.

I Pinnacle Studio kan et af modulerne skabe algoritmisk musik med en lang række temaer og stemninger. Man skal blot angive længden. Skift størrelse, og musiksporet bliver regeneret. Der er også færdiglavede titler, overgange og animerede effekter, som man kan trække og slippe sin video ind i. Der er endda chroma-keying til de skærmeffekter, man gerne vil opnå. Plus samlinger af skrifttyper og alt muligt andet, der er med i denne pakke.


[themepacific_accordion]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Projektets mål

[/themepacific_accordion_section]
[/themepacific_accordion]