Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Videokonference i en boks – denne enhed skal gøre det nemt at komme i gang

De coronaramte arbejdspladser fremmer opfindsomheden. Nu er NAS-specialisten Qnap klar med en videokonferenceboks, der samler ellers afskilte enheder billigt og enkelt.

Af Aksel Brinck, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Qnap har udviklet en helt ny videokonferenceboks, KoiBox-100W, som blev introduceret på CES-messen i begyndelsen af januar. Foroven ses boksen forfra og bagfra.

Hermed har den taiwanske NAS-specialist for alvor bevæget sig ind på det eksploderende marked for onlinemøder og hjemmekontorer, som corona-pandemien har skubbet i gang.

Qnap har valgt at udvikle et produkt, som skal gøre det nemt og billigt at få etableret videomøder og konferencer i mødelokaler i virksomheder.

Boksen kan samle vidt forskellige elementer som mobiltelefoner, højttalere, kamera, mikrofon og HDMI-skærm og andre enheder, som indgår i en videokonference. Og boksen kan gemme audio og video fra onlinemøder, så man kan lytte eller se dem igennem senere.

Til alle møde-applikationer

KoiBox-100W strømliner kommunikationen mellem forskellige platforme ved at give mulighed for at deltage i Zoom-, Skype-, Microsoft Teams-, Cisco Webex- og Google Meet-opkald.

I princippet kan man nøjes med at slutte boksen til en HDMI-skærm, et par kameraer og en mikrofon, og så er man klar til videomøder.

Qnap lover, at løsningen er billig i forhold til de mere traditionelle SIP-baserede konferencesystemer. Endnu er det dig for tidligt med en pris, ligesom Qnap mangler at oplyse, hvornår produktet er tilgængeligt i Danmark.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere