Home » Internet » Viden på den lette måde
Viden på den lette måde

Viden på den lette måde

Share

Elektroniske tjenester kan gøre det lettere for os at
forstå viden og opdage sammenhænge. En ny tjeneste fra et af verdens mest
geniale mennesker lover netop dette.

Manden er Stephen Wolfram, og tjenesten hedder Wolfram|Alpha.

Stephen Wolfram skrev for nogle år siden bogen ”A new Kind of Science”, hvor han prøvede at forstå hele videnskaben på en ny måde.

Hans grundlæggende idé var, at naturen er meget simplere, end vi forestiller os. Ideen havde han fået via forskning i, hvordan meget simple formler kan få meget komplekse former til at opstå, hvis man bliver ved at gentage dem igen og igen..

Et af de mest forbløffende dele af hans beviser var en ekstremt lang serie af gentagelser, som viste, at selvom formlen var uhyre simpel, så kunne der blive ved med at opstå nye mønstre, som var originale og ikke nødvendigvis var gentagelser af noget tidligere set. Hvis man sætter den iagttagelse ind i en meget stor sammenhæng – 15 milliarder år og et næsten uendeligt antal gentagelser – så er det teoretisk muligt, at al kompleksiteten rundt om os er skabt af meget simple formler.

Det er naturlove

Det er en logik, der bestemt ikke er i modstrid med videnskabens iagttagelse af naturen. For hvad er det, vi forsøger at gøre, hver gang vi laver videnskab?

Det er netop at formindske det komplekse og indviklede billede af verden, som vi ser til en simplere formel.

Vi ved alle, hvordan for eksempel tyngdeloven kan beskrives ganske simpelt. Loven ser vi i funktion hele tiden på mange forskellige måder. Mest indlysende når vi ser noget falde eller en bold blive kastet.

Men tyngdekraften er også indlysende, når vi kigger på et træ eller et hus. Indbygget i hele deres struktur er den simple regel, at ting vejer noget og falder nedad. En regel der kan beskrives matematisk med nogle få tegn.

Vores krop er endda hele tiden underlagt denne regel. Enhver bevægelse vi gør, overholder tyngdeloven og styres endda delvist af dem. Når vi løfter vores arm eller løfter en kop, så giver det os en masse forskellige sansninger, som starter med den simple formel for tyngdeacceleration. (Her springer vi for et øjeblik over, at før vi overhovedet kan mærke noget som helst, skal der gang i utallige andre processer i vores krop, som bliver styret af endnu andre formler. Hvis du i øvrigt vil se nogle af de simple formler, som Wolfram fik sin idé fra, så slå op under ”cellular automaton” eller ”Rule 110″ på Wolfram|Alpha).

Én formel?

Det mere kontroversielle i Wolframs teorier er, at han også tror, at det vil være muligt at forsimple hele universet til en eneste lille formel – så alt er opstået af en eneste formel. Som måske endda kan skrives med ganske få tegn. Den formel hedder selvfølgelig Gud – eller måske har jeg misforstået noget.

Selvom Wolfram har ret, svarer det dog ikke på de næste logiske spørgsmål: Hvor kommer formlen fra og hvorfor lige den formel? Og vil det overhovedet være muligt at forstå sådan en formel med vores små biologiske hjerner, der er opstået på grund af den?

Alt sammen en lang indledning til at forklare, hvorfor Wolfram|Alpha er så interessant: Wolframs ambition er nemlig at give dig mulighed for at se disse regler på en lettere måde.

Intentionen med tjenesten er at koble alle mulige former for data sammen. Det vil sige, at ikke bare skal data ligge på tjenesten, men det skal også være muligt at bruge al kendt videnskab – alle kendte formler og alle kendte videnskabelige modeller til at beregne verden på.

Det skulle give dig en chance for at forstå det store mønster og de simple formler, der ligger bag verden – måske endda opnå stor viden.

Se de rigtige data

Wolfram|Alpha har været omtalt som en konkurrent til Google, men det er slet ikke rigtigt. Googles trick er at finde det rigtige website til dig. Det gør det ud fra meget avanceret algoritmer, som er komplet uvidende om, hvad du interesserer dig for. Algoritmerne forsøger at regne din interesse ud ved at se på, hvad alle andre har søgt på med lignende søgeord. Derefter får du vist links til passende websites.

Alpha er noget helt andet, nemlig en computational knowledge engine, som de så fint kalder det.

Det ligner i virkeligheden langt mere Wikipedia, end det ligner Google. Alpha præsenterer nemlig kun et resultat, hvor den forsøger at svare på dit spørgsmål på den bedst mulige måde.

Men i modsætning til Wikipedia, hvor der kun findes faste opslag, så er Alphas opgave at levere et dynamisk svar, der er lavet specielt til dit spørgsmål.

Det virker – og dog

Kvaliteten af svarene på Alpha ligger i tre hovedgrupper: Temmeligt imponerende, Wikipedia og Nej.

Lad os starte med Temmeligt imponerende. Det er for eksempel, hvis man spørger om aktier. Skriv to, tre eller fire navne på firmaer, og så laver Alpha en sammenligning af deres hoveddata for de seneste år.

Det er et godt eksempel på, hvordan netop denne type tjeneste kan bruges. Dataene findes på nettet, og det er ikke specielt vanskeligt at finde dem via Google. Det er ikke helt ukompliceret at sætte dem i det rigtige format, finde de rigtige tidsserier og sætte dem korrekt sammen. Men enhver kan gøre det, og det behøver ikke at tage 10 minutter.

Fordelen ved at have dem med det samme er, at man øjeblikkeligt kan se, om der findes noget interessant i denne sammenligning. Måske er det mere fornuftigt at foretage en anden sammenligning med andre selskaber eller måske en anden tidsserie. Alt sammen kan gøres på et øjeblik på Alpha.

Ingen pædagoger her

Det samme gælder det viste eksempel med en sammenligning mellem de nordiske lande. Her kunne man let tænke sig, at mere arbejde med mange flere data vil gøre sammenligningen meget mere oplysende. Man kommer uvægerligt til at tænke på 3D-grafik og muligheden for at tage ekstra datasæt og smide dem ind på en graf og se, hvad der sker. Men det er en fremtidsvision for Alpha.

Det sker dog også jævnligt, at de gode svar fra Alpha får en moderat velorienteret person til at stå og virre med hovedet. Det føles som om en nørdboksehandske, har ramt dig i hovedet med fuld kraft.

Alpha gør sig ingen som helst anstrengelse for at være pædagogisk. Hvis du ikke ved, hvad Alexander-Briggs notation er for noget, så må du bare lære det – et andet sted.

Men når Alpha er allerbedst, giver den mulighed for at se mere komplekse sammenhænge i data. Den gør det hurtigt og let, og jo mindre tid du skal bruge på fodarbejdet med at finde data og sætte dem op, jo mere tid kan du bruge på at tænke over sammenhænge. Det må være en fordel.

De dårlige nyheder

Det kedelige er desværre, at mens jeg testede Alpha var der kun ganske få spørgsmål, der faldt under kategorien Temmeligt imponerende.

Der var en smule flere i kategorien Wikipedia. Det vil sige, at de blev besvaret på en måde, der ligner Wikipedia med forholdsvis generelle data – ofte endda hentet fra Wikipedia, men desværre også ofte mindre fyldestgørende, end hvis jeg havde opsøgt den tilsvarende side på Wikipedia.

Faktisk var mange af svarene decideret skuffende. Søgning på for eksempel fotosyntese, som muligvis er den vigtigste kemiske proces på kloden, gav et svar på to linjer – en besked om at det var en kemisk proces og en vejledning i at dele ordet. Det er nærmest superringe.

Endnu værre er det, at svar i kategorien Nej, er Alphas største. Ni ud af 10 søgninger blev besvaret med den bedårende sætning ”Wolfram|Alpha isn’t sure what to do with your input”. Det er en anelse bedre end den gamle DOS-besked ”Command unknown”, men det er ikke meget værd.

Det gør det ikke bedre, at Alpha insisterer på korrekt stavning. Den kommer ikke op med nogen form for forslag, selvom det ville være relativt let at foreslå Alexander-Briggs notation, hvis man er kommet til at skrive Alexander-Brigs (Alexander-Briggs notation er i øvrigt en måde at beskrive knuder på).

Med Google kan du altid komme videre, selv den mest kiksede søgning vil som regel giver nogle pegepinde videre til en vellykket søgning. Alpha giver dig ingen pegepinde og ingen hjælp – til gengæld har du en god chance for at blive oprigtigt frustreret.

Tænk hvis det lykkes

Alligevel er det svært at blive virkelig sur på Alpha, for ideen bag er fantastisk. Hvis det med tiden lykkes for Wolframs team at gøre den bedre, så vil den være en utrolig hjælp til at forstå ting. Den er et forsøg på at præsentere data på en mere intelligent og oplysende måde for os, så vi hurtigere kan forstå mere.

Alpha lugter af elitisme, voldsomme ambitioner og en persons delvist derangerede ideer om, hvad der kan lade sig gøre. Men samtidig er den vidunderlig, fordi den netop også er én persons vision. Og Stephen Wolfram ser ud til at ville bruge en betydelig del af sin formue på at se, om det kan lade sig gøre at lave dette projekt.

Og hvor tit ser vi idealistiske og geniale milliardærer forsøge at gøre os alle sammen klogere? Det er et stort og vildt projekt, så vi bør i hvert fald give Alpha 10 eller måske endda 20 år til at blive fantastisk, før vi afviser ideen.

Ikke alene

Wolfram|Alpha bliver ikke alene om at forsøge at give os bedre søgninger og mere viden. Både Microsoft og Google er ude med nye søgeredskaber, der skal hjælpe os i den retning.

Alpha handler i høj grad om at give os bedre adgang til kompleks viden – og her taler vi viden som i videnskab og hårde fakta.

Googles nye søgeredskab – som formentlig vil være online, når du læser dette – hedder Google Squared. Det skal forsøge at strukturere alle data på internettet, som det er muligt at lave struktur på. Det vil være muligt at søge på kameratyper, bilmotorer eller sportsklubber og få strukturerede lister over dem alle sammen.

Bing, som Microsofts bud i samme genre hedder, er også kommet online denne sommer. Bing fokuserer blandt andet på at give dig brugbare data, når du skal tage beslutninger om indkøb, ferierejser og den slags.

[pt id=’2003335′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”En sammenligning mellem de nordiske lande på Alpha. Man kunne nok godt mene at nogle flere data ville gøre sammenligningen meget mere oplysende.”‘]

En sammenligning mellem de nordiske lande på Alpha. Man kunne nok godt mene, at nogle flere data ville gøre sammenligningen meget mere oplysende.


TAGS
Computational knowledge engine
Formler
Stephen Wolfram
Videnskab
wolfram alpha

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2022
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S