Vi er viljeløse avatarer i et stort computerspil

Vi er viljeløse avatarer i et stort computerspil

Share

Flere og flere teknologer med Elon Musk i spidsen taler for, at vores liv her på Jorden blot er en simulation. Mange kloge folk mener dog modsat, men begge opfattelser er næsten umulige at bevise

Sandsynligheden for, at vi ikke lever i en gigantisk computersimualtion, er én mod en milliard”! Sagde Elon Musk på Californiens Code Conference sidste år. Og Musk satte trumf på ved at tilføje: ”Enten udvikler vi simulationer, som er umulige at skelne fra virkeligheden, eller også ophører civilisationen med at eksistere. Det er de to eneste muligheder!” Og han fortsatte:

”For 40 år siden jublede vi over computertennisspillet Pong, fortsatte dollarmilliadæren ”hvor grafikken kun bestod af to lodrette streger og en firkantet klat. Nu 40 år senere har vi fotorealistiske 3D-spil, som kan spilles af millioner af mennesker samtidig. Realismen og mulighederne øges år for år, og før eller siden vil VR-computerspil ikke være til at skelne fra en virkelig oplevelse.”

Se også:  Digital teknologi hjælper læger over hele verden
En antik tanke

Både før og siden har adskillige kloge folk dog gjort sig lignende tanker. Den antikke filosof Platon var ikke usandsynligt først: En flok fanger, der er lænket fast i en hule og kun kan se skygger fra verden udenfor på hulevæggen, vil tro, at disse skygger er hele virkeligheden.

I nyere tid har også Nick Bostrom, professor i filosofi ved Oxford, i sin berømte ”simulations-hypotese” fra 2003 givet udtryk for samme tankegang. Brostroms teori, som Elon Musk læner sig pænt op ad, teoretiserer, at vi alle lever i en gigantisk computersimulation af Jorden, solsystemet og hele universet.

Simulationen er så realistisk, at den overbeviser alle de virtuelle skabninger, der lever og virker i den inkl. os selv.
Og i takt med, at vi har fået stadig større computerkraft, har ideen fået ny næring og nye tilhængere. Det kan så godt være, at vores nuværende teknologi ikke er helt op på beatet endnu, men det vil kun være et spørgsmål om tid.

Se også:  Tema 3/3: AI i sundhedens tjeneste

Fortsætter udviklingen på nuværende hastighed, er det fair at antage, at vi på et eller andet tidspunkt – om 1000 år eller 10.000 år – kan skabe simulationer af verdener og væsner med bevidsthed og overbevisning om, at den verden, de lever i, er den skinbarlige virkelighed – den såkaldte ”base reality”.

elon musk
Vores efterkommere kan være vores forfædre

Men måske er sådan et spil allerede skabt og udformet af en hyperoverlegen rumrace, der keder sig og får tiden til at gå med at skabe digitale væsner i computerskabte omgivelser, miljøer og verdener. En rumrace vil dog nok interessere sig mere for sig selv end for os, vores Jord og vores genvordigheder. Så når simulationen afbilder vores verden, mener Elon Musk og mange med ham, er det fordi, at den er skabt af mennesker.

Del denne