Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Det hele begyndte med Black Mesa. Omkring jul 1998 var vores foretrukne valg inden for pc-gaming Half-Life, der var det bedste skydespil, som var lavet. Julemanden kom med en særlig gave det år – en Packard Bell Platinum 350, for at være nøjagtig. Et 3DFX Voodoo 2 med 8 MB hukommelse på kortet. Det var formidable gamingspecifikationer, og da vi i tilgift fik lov til at vælge et nyt pc-spil til maskinen, var vi ikke et øjeblik i tvivl. Det skulle være Half-Life. Sikke en jul. Men det er strengt taget en anden historie.
Imidlertid begyndte hele historien med Black Mesa, den source-engine, hvormed Crowbar Collective genoplivede Half-Life. Da vi mødte den i 2013, virkede den som den ideelle vej tilbage til det forrygende spil. Der var gået 15 år, og nu kunne vi igen fornøje os med at krybe forbi uhyret med tentaklerne og se Barneyer styrte i døden i ødelagte elevatorer.
Vi holdt ud i omkring to minutter. Længere tog det ikke at erkende, at hver eneste lille afvigelse, hver eneste eksempel på digterisk frihed gjorde os mere og mere utilpasse. Alle Barneyerne havde fået nye replikker! Plakaterne var lidt anderledes. Nogle af rummene var mindre/større, end vi huskede dem. Det gik virkelig ikke.
Det endte med, at vi aflagde et alvorligt løfte til hinanden, den dag vi afsluttede den i øvrigt aldeles udmærkede Black Mesa-mod. Hvis vi skulle spille vores elskede Half-Life igen, måtte det ske som i de gamle dage. Altså med den oprindelige spildisk på en Packard Bell Platinum 350. Det udløste en anstrengende og skamløst selvtilstrækkelig søgen efter antikke og mere eller mindre ubrugelige pc-dele.
Det var overraskende nemt at få fat i tastatur og mus. Vi kastede os over eBay i jagten på alle de Packard Bell-stumper, vi havde brug for, og endte med et tastatur, der omfattede de forældede multimedieknapper, og som stod os i den fyrstelige sum af 80 kroner.
Da vi modtog det, lugtede det svagt af et andet hjem. Vi måtte regne med, at det virkede. Vi havde nemlig ikke noget, vi kunne putte dets PS/2-stik ind i. Vi satsede på en Microsoft Intellimouse som makker til tastaturet – hvis sandheden skal frem, kunne vi ikke huske meget om den oprindelige mus, der fulgte med pc’en.
Og vi ville sandsynligvis under alle omstændigheder være faldet ret hurtigt for en Intellimouse. De er nemme at finde og billige på eBay. Hør, det går jo som smurt med dette retro-pc-projekt.
Betragt disse elegante kurver, der inviterer din håndflade til et knus.Retrokulør
De egentlige vanskeligheder begyndte pudsigt nok, da vi skulle finde en specifik model af en pc, der kom på markedet for 21 år siden – i god stand. Gamle gaming-pc’er er det helt store nummer i øjeblikket, og der er opstået en voksende industri med pc-byggere, der finder gamle dele og praktiserer den dunkle kunst at genoplive dem (hvilket i realiteten består i at svinge en dåse med trykluft og et hjemmelavet blegemiddel, der kan fjerne det gulnede præg på den beige plastik).
Men hvad gør man, hvis man ikke blot leder efter en retrogaming-pc, men efter en specifik retrogaming-pc? Efter et års søgen på eBay var vi ikke kommet ud af stedet. Vi var så langt nede, at vi overvejede at trykke på “Køb-nu”-knappen ud for en Dell.
Vi tænkte også på at bygge maskinen ud fra individuelle dele, og her må vi slå én ting fuldstændig fast: Det skal man lade være med. Efterhånden har vi alle glemt alt om hardwarestandarder og kompatibilitet fra for 20 år siden. Vi aner ikke noget om bundkortets chipsæt, og der er ikke den mindste hjælp at hente på internettet. Der kommer ingen og tilbyder hjælp, hvis Voodoo 3 ikke passer ind. Og tanken om ved et mirakel at finde kompatible komponenter – for ikke at tale om fungerende drivere – og få det hele til at virke sammen? Oprigtig talt: Glem det. Køb en færdiglavet pc, som ifølge sælgeren fungerer uden problemer.
The Voodoo 2: 1990’er-AGP-kortenes Rolls-Royce.Hvis der også medfølger den oprindelige gendannelsesdisk, er det en stor bonus. Ellers skal man købe sit foretrukne gamle operativsystem, og selvom Windows 98 ikke længere er så dyr, er det en ekstraudgift, som man nemt kan komme til at overse.
Hvis du vil, kan du såmænd selv klargøre en gammel maskine ved at købe en dåse trykluft til 40 kroner og følge en af de mange tvivlsomme opskrifter på en “Retrobright” -opløsning, der kan blege delene, så de ser fabriksnye ud – du skal blot erindre, at Alt om DATA ikke påtager sig noget ansvar for skade på dit gulv, dit badekar, dine hænder eller dine pc-dele.
Det kom som noget af en overraskelse, da nøjagtig den rette kombination af pc-mærke og model materialiserede sig på eBay efter et helt år uden resultater. Vi gloede på hvert eneste rystede smartphone-fotografi på listen med en nærmest pornografisk fascination og kunne knap nok tro på den nål, vi havde fundet i eBays høstak af forældede maskiner. Sælgeren havde angivet en omtrentlig pris på over 3000 kroner for private købere, og sandt at sige havde vi betalt prisen, hvis det havde været nødvendigt. Det endte dog med, at vi sendte et bud på 850 kroner og tilbragte formiddagen med at spekulere over, om vi havde budt så lavt, at sælgeren ville brænde alle broer. Han slog straks til. Og hvem ville ikke gøre det, hvis en nørd dukkede op og ønskede sig ens uønskede to årtier gamle computer?
Skæbnen havde tilsmilet os. Vi havde sikret os nogle meget specifikke dele. Imidlertid manglede vi stadig to ting: en Packard Bell Milano CRT-skærm på 17 tommer og den oprindelige disk. Vi bliver naturligvis ved med at lede, men vi var navnlig skuffede over ikke helt og fuldt at kunne gengive os til den 1998-agtige oplevelse med en CRT’s karakteristiske skærm.
Det er svært at finde gode CRT’er i dag – de fleste er enten blevet smidt ud, er gået i stykker eller har endt deres dage på genbrugsstationen. Af de skærme, der forekommer på eBay eller DBA, stammer de fleste fra æraen før Windows 98 (som er vores anliggende i denne situation) – der er stor efterspørgsel på skærme til Win 95 og tidligere.
Disse skærme er tunge som et ondt år, og det gør forsendelse til et reelt problem. Der findes dog specialiserede fragtfirmaer, der tager sig af skrøbelige genstande, og som ved, hvordan man skal håndtere en CRT. Der findes måske nogle, der har passet på en Milano-skærm i årevis, og som nu er villig til at skille sig af med den. Indtil vi finder dem, må vi udsætte vores retromaskine for den tort at skulle arbejde sammen med en IPS-skærm på 32 tommer.
Pyt med det. Pc’ens bankende hjerte slår, som det skal. Det samme gælder vores ekstraudstyr. Hvilken perfekt måde at minde os selv om, hvordan pc-gaming for alvor var for 20 år siden. Det er ikke uden betydning – denne æra er tilmed kommet til ære og værdighed, som det fremgår af Kickstarter-finansierede hyldester til Infinity Engine-spil og genoplivning af alt muligt fra Thief til Outcast. Og Black Mesa, ikke at forglemme. Det, der står klart for en, når man trykker på powerknappen på en gammel tower-pc, hører Windows 98’s velkomstklang og lægger et spils cd-rom i skuffen, er, at vi har glemt meget af det, der var den tids virkelighed.
Den offwhite kasse, som rummede en evigtgrøn klassiker.
Vi leder stadig efter skærmen. Er der nogle, der kan hjælpe?For eksempel: Kontrolstrukturer for skydespil var det vilde vesten i 1998. Som standard var styringen af Half-Life begrænset til piletasterne: Venstre og højre drejede i stedet for at affyre en salve. Om ikke andet var mouselook som standard slået til. Quake II, der var kommet blot et år før, brugte musen til bevægelse fremad, mens A og Z styrede det lodrette syn. Barbarisk.
Revisionistisk historie
Når det gælder teknikken, har vi glemt meget om, hvordan spil så ud, da de blev lanceret. For de fleste drejede det sig om at køre på en software-renderer i 640 x 480 uden at komme i nærheden af 60 fps. Den udgave af Half-Life, som man ser på YouTube-speedruns og Let’s Play’er, kører ved moderne opløsninger og har ikke megen lighed med det, vi fortabte os i ved udgivelsen. Det oprindelige spil er mere kornet og mørkere, og af den grund virker atmosfæren mere mættet.
Hundredvis af skydespil har siden da efterlignet Half-Lifes scenografi, bifigurer og historiefortælling, men Valves vision fremstår lige så flot og imponerende på denne retro-pc, som den gjorde ved lanceringen. Half-Life var og er et spil, som man lever sig ind i, snarere end et spil, man spiller.
Half-Life er lige så god, som du erindrer. Afgjort.Den måske mest tankevækkende erkendelse, der udsprang af at arbejde med en gammel pc og fyre op under et kært minde, er nok, at vi vil anbefale hver eneste pc-gamer at gøre det samme. Det nostalgiske indtryk er ubetinget alle anstrengelserne værd, men det at sidde med en pc uden en internetforbindelse (prøv endelig ikke at gå online med Windows 98) minder en om, hvor distraherende vores moderne gamingmiljø kan være. Der er intet at Alt-tab’e til, og ingen Steam-liste. Det virker som en vigtig påmindelse.
