Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Vi beskytter vores pc, men ikke mobilen 

Vi kan se, at mange danskere har installeret et antivirus-program på deres computer, men vi ved, at også Android-telefoner i stigende grad bliver udsat for hackerangreb, siger Jacob Mortensen, tv- og bredbåndsdirektør i YouSee.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Otte ud af 10 danskere har installeret et antivirus-program på pc’en, mens kun hver fjerde har gjort det samme på mobilen, viser tal fra YouSee. Det er dog en god ide også at beskytte mobilen.

Det er et stigende problem, at mange danskere bliver forsøgt hacket, og inden for de seneste par måneder har hackere lagt flere virksomheder ned med angreb som WannaCry og Petya. Udviklingen gør det endnu mere vigtigt at beskytte alle digitale enheder mod hackerangreb.

”De danske forbrugere har i høj grad taget de digitale muligheder til sig. Men med den øgede digitale adfærd er der også en større sikkerhedsrisiko. Vi kan se, at mange danskere har installeret et antivirus-program på deres computer, men vi ved, at også Android-telefoner i stigende grad bliver udsat for hackerangreb. Derfor har vi opgraderet vores sikkerhedspakke, så vores kunder nu også er beskyttet på digitale enheder som telefon og tablets,” fortæller Jacob Mortensen, tv- og bredbåndsdirektør i YouSee.

På iPhones er hackerangreb ikke et problem, da en app ikke kan hente oplysninger fra en anden app, men både Android-telefoner og iPhones er med sikkerhedspakken beskyttet mod falske internetsider, der misbruger de oplysninger, som man indtaster. 

Vi bekymrer os om vores børn sikkerhed online

Det er dog ikke kun hackerangreb, der bekymrer os, når vi færdes online. Hele 84 pct. af danskerne er bekymrede for deres børns sikkerhed online og hver femte familie har børn, der har mødt upassende indhold på nettet. 

”Børn bruger masser af tid online, men som forældre kan det være svært at holde øje med hvilke sider, de besøger, og hvor meget tid de faktisk bruger på nettet. Med vores sikkerhedspakke kan du beskytte dine børn ved at blokere sider, der for eksempel indeholder vold, voksenindhold eller gambling. Du kan desuden sætte begrænsning på hvor mange timer, de kan være online i løbet af en dag,” fortæller Jacob Mortensen og fortsætter:

”Vi kan se, at danskerne er bekymrede for deres sikkerhed online. Hele 89 pct. er bekymret for, at deres computer skal blive hacket. Vi vil gerne sikre, at vores kunder kan færdes sikkert og ubekymret på nettet. Det synes vi som Danmarks største bredbåndsudbyder er en del af vores ansvar, og derfor får alle kunder nu en sikkerhedspakke med, når de køber bredbånd. Så hele familien kan færdes trygt online.”

YouSees sikkerhedspakke beskytter også mod falske webshops og netbanksider, som forsøger at snyde brugerne til at opgive kreditkort- og CPR-numre. Læs mere på yousee.dk/sikkerhedspakken.

Fakta om danskere og cyberkriminalitet

En undersøgelse, som YouSee og YouGov lavede i april 2017, viser at: 

•  84 % af danskerne er bekymrede for deres børns sikkerhed online. 

•  Hver 5. familie har børn, der har mødt upassende indhold på nettet. 

•  59 % af danskerne har undladt at købe varer online pga. utryghed. 

•  89 % af danskerne er bekymrede for, at deres computer skal blive hacket. 

•  68 % af danskerne er bange for at blive hacket, når de bruger deres netbank.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere