Supercomputere rangeres to gange om året af eksperter under det såkaldte Top500-projekt alt efter, hvor hurtigt de kan udføre en særlig matematisk kalkulation betegnet Linpack. Derved får vi andre et mål for, hvor mange beregninger verdens forskellige supercomputere er i stand til at gennemføre på et sekund, hvilket igen er et godt udtryk for maskinernes beregningskraft.
Resultatet opgives i dag sædvanligvis i petaflops. Flops betyder ”floating-point operations per second”, og en petaflop er en billiard (tusinde milliarder). Men supercomputere bliver stadigt hurtigere, og målet er at nå op på én eller flere exaflops dvs. en trillion udregninger i sekundet (et ettal med 18 nuller bagved). Til sammenligning kan en almindelig lommeregner måske klare 10-15 flops.
Formålet med supercomputere er at kunne knække problemer, som hidtil har været alt for teoretiske og omfattende som eksempelvis at simulere atomeksplosioner, forudsige klimaudviklingen samt til at forsøge at kortlægge livets udvikling. Det kan også være at udtænke nye modeller og metoder til at håndtere pandemiske virusepidemier.
Supercomputeres ydeevne hænger nøje sammen med deres hardwaren, dvs. hvor mange processorer og kerner maskinen har, og om beregningskraften eksempelvis hentes fra cpu’ere (Central Processing Units), gpu’ere (Graphics Procession Units) eller et samarbejde mellem de to processortyper. Men for computere i exaskala er softwaredelen også en udfordring, for det er ikke let at skrive en kode til maskiner, der kan foretage så utroligt mange kalkulationer på et sekund.
Samtidig er eksisterende supercomputer-software i dag ofte open source og udviklet på universiteter verden over – og dermed åbent og frit tilgængelig for alle. Så producenter af supercomputere har ingen særlig fordel af at købe sig til specialudviklet software.
Fugaku er primært beregnet til at behandle sociale anliggender og videnskabelige problemer, klima, energi og universets love.
Ifølge Top500 er den japanske supercomputer Fugaku i dag verdens nummer ét inden for supercomputing efter ni år, hvor Kina og USA har domineret topplaceringerne. Fugaku (navnet er en anden betegnelse for det japanske bjerg Fuji) står opstillet i Riken Center for Computational Science (R-CCS) i den japanske storby Kobe og er udviklet af firmaerne Riken og Fujitsu. Fugaku er udrustet med 7,3 millioner kerner (158.976 Fujitsu 48-core A64FX system-on-a-chip), og det er første gang, at en supercomputer med ARM-processorer har bragt sig øverst på Top500. ”Tophastigheden” er lige nu på 415,5 petaflops, men forventes at være opgraderet til magiske 1 exaflop i 2021. Fugaku har desuden som første supercomputer nogensinde opnået topplaceringer på ranglisterne Graph 500, HPL-AI og HPCG.
Den amerikanske supercomputer Summit blev leveret af IBM til Oak Ridge National Laboratory (ORNL) i Tennessee i 2018.
Summit er en amerikansk supercomputer, der ligesom Sierra er bygget af IBM som del af et Department of Energy-program, der skal styrke amerikansk supercomputing. Summit er bestykket med to 22 kerners POWER9-cpu’er og seks Nvidia Tesla V100-gpu’er og kører internt via Mellanox EDR Infiniband-forbindelser. Nuværende Linpack benchmark-test bringer den op på 148,6 petaflops, men computeren har i en særskilt test præsteret helt op til 200 petaflops. I 2019 var den med en ydelse på 14.668 gigaflops/watt desuden verdens femtemest energieffektive supercomputer. Forskere trækker typisk på Summit inden for så forskellige områder som kosmologi, medicin og klimatologi.
