Home » Andet » Verdens mindste robotgulvvasker
Verdens mindste robotgulvvasker

Verdens mindste robotgulvvasker

Share

Scooba 230 fra iRobot er en mere kompakt udgave af den i forvejen kendte robotgulvvasker og en kompakt lille sag, der er oplagt til små rum

Scooba 230 er beregnet til små rum på op til 14 kvadratmeter og er dermed ideel til blandt andet badeværelser. Med sine 16,5 cm i diameter og en højde på 8,9 cm kan robotten uden problemer rengøre svært tilgængelige steder – skidtet har simpelthen ingen steder at gemme sig.

Den lille nye gulvvasker i iRobot-familien forventes da også at blive en stor succes, da den stort set kan komme ind overalt. Jesper Skov fra den danske forhandler RobotEksperten.dk siger: »Vi forventer helt klart, at danskerne tager godt imod den nye Scooba 230, da den kan lette rengøringsarbejdet for mange familier. I udlandet har den allerede fået stor opmærksomhed, da de tidligere modeller har haft svært ved at håndtere mindre rum.«

Se også:  Prisvenlig robotstøvsuger leverer intelligent rengøring i hjemmet

Og på trods af at rengøringen tager lidt længere tid for robotterne end det ville tage at gøre det manuelt, så kan det bestemt være en god investering, da man jo ikke selv skal gøre arbejdet. Man kan simpelthen sætte robotten i arbejde og så selv gå ud og nyde solen og sommeren.

Modsat manuel gulvvask med den traditionelle moppe, hvor vandet bliver mere og mere beskidt, jo mere man får rengjort, så bruger Scooba’en kun rent vand til rengøringen, da dens teknologi adskiller rent og beskidt vand i vandtanken.

Den eneste ulempe, der er ved iRobots nye robotgulvvasker, er, at man ikke kan programmere den til at køre, når man er ude af huset. Vandtanken skal fyldes, robotten skal sættes i gang, og vandtanken skal tømmes igen, når gulvene er blevet vasket. Men det er jo en lille ting, når resten af arbejdet bliver klaret, uden at man skal løfte en finger for det.

Se også:  Hunderobotter optimerer Fords fabrikker

Prisen er 2.699 kroner, og Scooba 230 kan blandt andet købes fra RobotEksperten.dk.


TAGS
iRobot
robot
robotgulvvasker
Scooba 230

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S