Home » Hjemmeunderholdning » Verdens mindste projektor
Verdens mindste projektor

Verdens mindste projektor

Share

Philips PicoPix PPX2055 er så lille, at projektoren kan være i inderlommen af et jakkesæt, men giver billeder på op til 55 lumen

Der er rig mulighed for at skyde billeder nu om stunder. De fleste af os render rundt med et eller flere apparat, der kan fotografere, hvad enten det så er en mobiltelefon, et kompaktkamera eller en tablet.

Noget andet er at få billederne vist i blot nogenlunde størrelse. En mobilskærm eller et lille lcd-display på et kamera er ikke den ideelle måde at præsentere sine billeder på.

En projektor kan derimod være løsningen. Almindeligvis er sådan en dog alt for stor at slæbe med på farten. Den seneste tid er der imidlertid kommet flere og flere små modeller på markedet, som er til at have i lommen.

Se også:  Philips nye OLED+935 [TEST]: En totaloplevelse af lyd, lys og billeder

Philips er nu klar med den mindste model, der hidtil er produceret. Den er skabt i samarbejde med Sagemcom og måler ikke mere end 7 centimeter i både længden og bredden. Det betyder, at du kan have den i inderlommen af et jakkesæt eller i lommen på din notebooktaske.

En projektor af denne størrelse giver selvsagt ikke det mest lyskraftige billede, men en lumen på 55 burde alligevel være tilfredsstillende, når lyset er slukket og gardinerne rullet for.

Kontrasten er 1000:1, og opløsningen er 854×480, hvilket er fint til YouTube-videoer, billeder og præsentationer, men selvfølgelig ikke nok til at yde retfærdighed til hd-film.

PicoPix PPX2055 er på markedet i april og får en pris på 1.999 kroner.

Se også:  Prisvenlige touch-skærme til ethvert formål


TAGS
lommeprojektor
Philips
pico-projektor
sagemcom

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S