Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Verdens hurtigste DDR5-ram på vej til Alder Lake-processoren

Overvejer du at investere i den kommende Alder Lake-cpu, vil du kunne booste den med den nye, hurtige DDR5-hukommelse fra G.Skills – værd at overveje for især selvbyggere.

Af Natasja Broström, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Selvbyggere har fået endnu en god grund til at komme i gang med deres næste pc. G.Skills har nemlig for alvor sat foden på speederen med verdens hurtigste ram: DDR5-6600 CL36 Trident Z5. Modulerne er bygget på chips fra Samsung og designet til Intels kommende Alder Lake-processor.

Ifølge G.Skills vil DDR5-6600 have ekstreme hastigheder og lav latenstid. Mere nøjagtigt på CL 36 eller CL 40 for 32 GB (2 x 16 GB). Dette skulle være verdens første DDR5-ram-sæt, som har opnået denne frekvenshastighed og tilsvarende lave forsinkelse.

Version med ekstra bling

Designet af Trident Z5 har fået et nærmest futuristisk udseende. Varmesprederen er i børstet sort aluminium, mens kroppen kan fås enten i metallisk sølv (tofarvet look) eller i mat sort.

Vælger du Trident Z5 RGB-versionen, kan du naturligvis give modulerne dit eget præg ved hjælp af RGB-lys. Det ekstra bling styres ved hjælp af tredjeparts-software fra producenter som for eksempel ASRock.

Ud over DDR5-6600 Trident Z5 lancerer G.Skills også DDR5-6000 og DDR5-5600. Priser er endnu ikke offentliggjort, men producenter af gaming-hardware – som MSI – forudser, at DDR5-moduler kan nå priser på 50 til 60 procent over DDR4.

Trident Z5 og Trident Z5 RGB skulle efter planen komme på markedet til november – samme måned som Intel-cpu’en Alder Lake.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere