Home » Ekstern harddisk » Verbatim Executive Fingerprint Secure SSD [TEST]: Lås filerne med fingeraftryk
Verbatim Executive Fingerprint Secure SSD [TEST]: Lås filerne med fingeraftryk

Verbatim Executive Fingerprint Secure SSD [TEST]: Lås filerne med fingeraftryk

Share

En fingeraftrykslæser i drevet gør det muligt at låse dine filer inde, så kun du kan se dem

Det er ikke alle data, man ønsker skal falde i hænderne på andre. Derfor kan det være rart at kunne låse sine filer. Det tilbyder Verbatims drev på en smart måde.

En fingeraftrykslæser placeret på øverste del af det stålklædte ydre adskiller Executive Fingerprint Secure fra de rivalerne i testen. Sæt fingeren på aflæseren, så kan drevet se, at det er dig, der ønsker adgang til filerne – og, vupti, så er der åbent.

Det kræver en kort opsætning for at fungere. Men det er meget hurtigt klaret. Der er mulighed for at gemme op til otte fingeraftryk, så flere personer kan have adgang til filerne. Ud over fingeraftrykket gemmer man en adgangskode, som kan bruges i stedet.

Se også:  Seagate IronWolf 525 1 TB [TEST]: Drev med udvidet garanti

Glemmer du denne, er der ingen mulighed for at åbne drevet, så vælg den med omhu, og husk den. Drevet kommer også med Verbatims sædvanlige pakke af software til backup, formatering mm. Det er en bonus, som er værd at tage med i regnestykket, når man overvejer dette drev.

Tung i optrækket

Det er ikke hastigheden, man skal købe dette drev for. Selvom det faktisk er hurtigere, end producenten selv har angivet – vi ramte cirka 350 MB/s i sekventiel læse- og skrivetid i CrystalDiskMark – så ligger det et stykke under de hastigheder vi forventer af et SSD-drev i dag. Så hvis du har store filbunker, der skal flyttes, må du berede dig på ventetid.

Se også:  Western Digital lancerer hurtige ssd'er med udvidet NAS-ydelse

Drevet understøtter USB 3.2 gen. 1. Det kommer med USB-C til USB-A-kabel suppleret af USB-C-adapter, så man er dækket ind med begge typer tilslutning. Er sikkerheden vigtig for dig, så er dette drev bestemt interessant. Det er ikke et drev for den fartglade, men til gengæld er prisen attraktiv.


TAGS
ekstern harddisk
SSD
verbatim

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her
Annoncelinks


AOD/AOD.dk   © 2022
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S