Home » Software » Vend hjem til Kontrolpanel og find skjulte funktioner
Vend hjem til Kontrolpanel og find skjulte funktioner

Vend hjem til Kontrolpanel og find skjulte funktioner

Share

Det gode, gamle Kontrolpanel lever et hemmeligt liv i Windows 10, men findes stadig. Og du kan få mange gode ting ud af det. Se bare her …

Husker du det gamle, mystiske Windows Kontrolpanel? I Windows’ ungdom var det her, du søgte tilflugt for at ændre systemrelaterede indstillinger. I Windows 10 har Microsoft prøvet at erstatte det med det langt ringere Indstillinger-vindue. Der er dog stadig funktioner, som er gemt af vejen i Kontrolpanel. Og dette legendariske Windows-element er stadig kolossalt nyttigt og
gemmer på hemmeligheder, du aldrig har hørt om.

1 Find Kontrolpanel 

Microsoft foretrækker, at du bruger Indstillinger, og derfor er Kontrolpanel begravet i Start-menuen. Man kan finde det ved at klikke “Start” og blade ned til “Windows System”-mappen. Hvis du gerne vil slippe for at blade, kan du blot klikke på Start-knappen og begynde at skrive “kontrolpanel” for at finde det. Klik på det link, der kommer frem foroven.

2 Find indstillingerne 

Der er et enormt antal funktioner i Kontrolpanel [Billede A], og det kan være svært at huske, hvor man skal lede efter noget – det er her, søgefunktionen kommer ind i billedet. Kontrolpanel virker i høj grad som en mappe i Stifinder, og man kan derfor søge med søgefeltet i øverste højre hjørne og nemt indkredse det, man søger.

3 Den hemmelige søgefunktion

Søgning kan være med til at afsløre indstillinger, man aldrig har hørt om. Prøv at skrive “e” i søgefeltet – langt hovedparten af indstillingerne omfatter nemlig dette bogstav – og tryk Enter. Nu får du en lang liste over indstilinger, der er grupperet i kategorier. Du behøver blot klikke på en af dem for at gå
direkte til den pågældende Kontrolpanel-
applet.

Se også:  Kæmpe Windows-opdatering kan hentes nu

4 Hemmelig spilleenhed-applet 

Hvis du er gamer, vil det måske overraske dig, at der findes en skjult “Spilleenheder”-applet. Tryk tasterne Win og R for at aktivere Kør-dialogboksen, skriv “joy.cpl”, og tryk Enter. Vælg din controller på listen, og klik “Egenskaber”. På “Test”-fanen kan du se, om alle knapperne virker, mens du på “Indstillinger”-fanen kan få adgang til kalibrerings-guiden. 

5 Få adgang til god mode 

Der findes en skjult tilstand til Kontrolpanel, som er blevet kendt som “god mode”. Den kræver blot, at man opretter en specielt navngivet mappe. Højreklik på skrivebordet og vælg “Ny” efterfulgt af “Mappe”, før du kalder den “GodMode.{ED7BA470-8E54-465E-825C99712043E01C}” – du kan erstatte “GodMode” med ethvert andet ord.

6 Andre skjulte kontrolpanel-genveje

Prøv at oprette disse mapper: “Application Connections. {241D7C96-F8BF-4F85-B01F-E2B043341A4B}”, “Default Programs. {17cd9488-1228-4b2f-88ce-4298e93e0966}”, “Firewall and Security. {4026492F-2F69-46B8-B9BF-5654FC07E423}”, “Icons And Notifications. {05d7b0f4-2121-4eff-bf6b-ed3f69b894d9}”, “Programs and Features.{15eae92e-f17a-4431-9f28-805e482dafd4}”. 

7 Boost systemets ydelse 

Du kan styrke din computers ydelse ved at fravælge nogle animationer og effekter. Åbn “System” Kontrolpanel, og klik “Avancerede systemindstillinger”. På fanen “Avanceret” klikker du på de første “Indstillinger”
-knapper under “Ydeevne” og vælger “Juster til den bedste ydelse” – eller angiv manuelt, hvad du ønsker at fravælge. 

8 Føj kontrolpanel til Stifinder 

Du kan føje et Kontrolpanel-link til Denne pc via Registreringseditor. Tryk på tas-terne Win og R, skriv “regedit”, tryk Enter, og gå til “HKEY_LOCAL_MACHINE\SOFTWARE\ Microsoft\Windows\CurrentVersion\Explorer\MyComputer\ NameSpace”. Opret en nøgle ved navn “{21EC2020-3AEA-1069- A2DD-08002B30309D}”. 

Overblik: Kontrolpanelets brugerflade

START-MENU: Søgning i Start-menuen efter Kontrolpanel er måske den nemmeste måde at komme i gang på. 

PANELET: Hvert ikon i Kontrolpanel repræsenter en applet, som man kan bruge til at ændre talrige systemindstillinger. 

VIS MENU: Man kan få vist Kontrolpanel på forskellige måder – alle appletter på en gang eller grupperet efter indstillingstype.

Se også:  Guide: Få overblik med Tidslinje i Windows 10

APPLETTER: Nogle appletter åbner sammen med selve Kontrolpanel, mens andre bliver åbnet i separate dialogvinduer. 

KATEGORIER: Uanset hvilken visning du vælger, kan du bruge Kontrolpanel i Kategoritilstand ved at klikke på pilen i adresselinjen.

PANELSØGNING: Søgefeltet giver en hurtig og nem genvej til at komme frem til en bestemt indstilling i Kontrolpanel.

9 Skræddersy skrivebordsikoner

Med en let skjult Kontrolpanel-applet kan du vælge, hvilke ikoner der skal fremkomme på skrivebordet, og du kan tilføje en Kontrolpanel-genvej. Højreklik på skrivebordet, og vælg “Personlige indstillinger”, før du går til sektionen “Temaer” [Billede B]. Klik på “Indstillinger for skrivebordsikoner”, og brug markeringsboksene til at vælge, hvilke ikoner der skal vises – Denne pc, Papirkurv og så videre.  

10 Nyttige genveje (og pauseskærm)

Hvis du synes, at du bruger nogle Kontrolpanel-applets relativt hyppigt, kan du oprette nyttige genveje til at komme direkte til dem fra enten skrivebordet eller Start-menuen. Højreklik på en applet, og vælg “Fastgør til Start” for at føje den til Start-menuen eller “Opret genvej” for at føje den til skrivebordet i stedet. Du kan også få adgang til en skjult pauseskærm-applet ved at oprette en skrivebordsgenvej, der fører til “rundll32.exe shell32.dll,Control_RunDLL desk.cpl,,1”. 


TAGS
kontrolpanel
Windows 10

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S