Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Veludrustet medie-boks fra Western Digital

Det er svært at finde nogen mangler ved WD TV Live Hub, som giver dig stort set alt, du kan ønske i en tv-boks.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Skal du forbinde dit digitale indhold med dit tv, er det praktisk med en medieboks, som samler alle tilslutninger og forbindelser i en handy lille kasse. Sådan en er WD TV Live Hub.

Den modtager indhold via usb og ethernet og spytter det ud via hdmi, composite, component og optisk audio.

Der er understøttelse af fuld 1080p hd samt formater som mpeg4, Xvid, mkv, H.264 og mov. Det giver mulighed for at streame indhold fra din pc eller NAS i ukomprimeret kvalitet og med dlna/UPnP-understøttelse er det endnu nemmere at koble op til kompatible tv-apparater og multimedia-maskiner som eksempelvis spillekonsoller.

WD TV Live Hub har desuden en indbygget 1TB harddisk, hvor du kan gemme medie-filerne, så du slipper for at have pc’en eller NAS’en tændt, når du afspiller dem.

Den medfølgende software giver adgang til webtjenester som YouTube, Pandora, Flickr og Facebook, så du kan se video og billeder fra nettet direkte på tv-skærmen.

WD TV Live Hub har en beskeden størrelse, som passer fint under tv’et. Prisen er også i den forholdsvis beskedne afdeling, uden dog at være væsentligt billigere end lignende modeller. 200 dollar må du slippe i USA, og det betyder jo nok, at den ikke kommer under 1.500 kroner i Danmark. Vil du have WiFi, må du betale ekstra for en adapter.

Vi regner ikke med, at der går lang tid, før vi ser den i butikkerne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere