Af Natasja Broström, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
For blot få år siden var smart styring af hjemmets elektronik og hvidevarer lidt af en drøm. Ville det blive muligt, at køleskabet selv holdt øje med beholdningen af æg og mælk? Ville sensorer kunne indstille vores lamper, så de slukkede, hvis der ikke var nogen i rummet?
I dag er mange af mulighederne blevet virkelighed.
Overvågning er spidskandidaten i det intelligente hjem. Med for eksempel Mydlink kan du nemt overvåge hele hjemmet ved at kombinere mobile enheder og kameraer.Du kan overvåge dit hjem via sensorer, som opfanger bevægelser og aktiverer en række ip-kameraer, som filmer indbrudstyvene. Du kan tilmed fjernstyre kameraerne via nettet og gemme optagelserne på et onlinelager som dokumentation. Din vaskemaskine kan programmeres til at gå i gang om natten, hvor strømmen er billigst, og du kan købe varmepumper med indbygget simkort, der modtager besked fra en app. Funktionen kan også holde huset frostsikkert, da varmepumpen selv går i gang ved den minimumstemperatur, du har bestemt på forhånd.
Men det er ikke hele historien om det intelligente hjem. Ifølge hjemmesiden for boligejere, Bolius.dk, vurderer en række analyseinstitutter, at markedet for intelligente hjemmeløsninger opnår en vækst i Europa på 56 procent fra 2012 til 2017, hvor de smarte dimser og løsninger vil have en omsætning på 20 milliarder danske kroner. Der er altså masser af penge at tjene i det såkaldte smart home-marked, så hvorfor går det stadig så langsomt, og hvorfor er den halvgamle vision om det smarte hjem ikke for længst en realitet?
”Det største problem med smarte hjem er, at de ikke er smarte. De er udtænkt af teknikere, som ofte lever lidt i en anden verden,” siger Jesper Bo Jensen, direktør i Center for Fremtidsforskning. Han giver følgende eksempel:
”Der blev udviklet en intelligent vandhane, hvor du skulle indtaste en trecifret kode for den ønskede temperatur. Hvad gør du så, hvis hænderne er klistret ind i dej?”
Smart hjem til irrationelle brugere
Gennemgående er stopklodsen altså, at intelligente hjem ikke (endnu) tager højde for menneskets vaner og forbrugsmønstre.
”Vi er ikke rationelle, og vi tager ofte impulsive beslutninger. Derfor skal systemerne have enorme informationer af data for at virke. De sociologiske aspekter er simpelthen ikke tænkt ind,” siger Jesper Bo Jensen
Markedet er også med til at spænde ben for sig selv. Forskellige producenter kæmper om markedsandele, og mange af dem bruger lukkede systemer. Man kan sammenligne det lidt med formatkrigen på smartphones, som i lang tid gjorde det bøvlet for tredjepart at udvikle apps. Når mange vil ind på markedet, men laver produkter, der ikke taler sammen, får vi ikke fælles standarder. Dermed bliver det bøvlet at producere samlede løsninger, som dækker hele spektret af hjemmets hvidevarer og elektronik. Du kan derfor ikke være sikker på, at du bliver i stand til at styre din opvasker og din robotstøvsuger med samme app, selv om de kommer fra samme producent.
De mest udbredte og velfungerende løsninger inden for intelligent styring synes at være dem, der holder sig til en begrænset del af vores hjem.
”Ting, der er tænkt rigtigt igennem, virker. Tænk på den trådløse printer. Jeg kan printe fra min smartphone. Bum. Sådan. Oprindeligt var printerne udviklet til kontorer, men de virker for alle,” siger Jesper Bo Jensen.
Andre eksempler er badevægte med Wi-Fi, som kommunikerer med trænings-appen i din smartphone, eller Danfoss Living, intelligente termostater, som du fra din smartphone kan indstille og få til at følge bestemte spareprogrammer. Også D-Links Mydlink Home, som består af små enheder, du sætter i stikkontakten, er lavpraktiske løsninger med god appel. Systemet indeholder blandt andet overvågningskameraer, og det kan via sensorer tænde hjemmets lamper, når der er aktivitet.
Elmålerne kan bane vejen
Derudover er markedet fyldt med forskellige systemer, for eksempel Samsungs platform SmartHome. En hub knyttes til din router, og herfra forbinder du dine enheder. Nogle systemer binder også brugeren til et bestemt økosystem, og så skal alle ens dimser, elektronik og hvidevarer være af samme fabrikat. Eller de skal understøtte standarder, som måske ikke fungerer med de enheder, du i forvejen har. Det kunne være Bosch og Siemens åbne standard for hårde hvidevarer kaldet Home Connect. Men den væsentligste forhindring er nok brugsværdien. Det skal ikke kun være smart. Det skal også give mening.
Med Netatmos smukt designede sensorer kan du på mobile enheder følge hjemmeluftens temperatur, fugtighed og CO2-indhold uanset, hvor du befinder dig.”Intelligente køleskabe skulle selv kunne købe ind, men så skal vi scanne varerne, hver gang de er købt. Også når vi bruger dem. Det virker ikke. Det tager for lang tid, og er det så ikke nemmere selv at se efter? Og hvad med de smarte vaskemaskiner? Mange vil ikke vaske om natten. Når centrifugeringen går i gang, er der nok en del, som bliver lidt mugne over larmen; specielt i lejligheder,” siger Jesper Bo Jensen.
Måske skal udrulningen af det intelligente hjem derfor begynde et andet sted, nemlig hos forbrugerne. Et af de områder, som for alvor har sat spot på mulighederne, er intelligente elmålere. De styrer, hvor meget el du bruger – og hvornår. Især det sidste er vigtigt, da strøm på de internationale elmarkeder ikke koster det samme døgnet rundt, og elselskaberne er på vej med betalingsmodeller, hvor også forbrugerprisen på strøm varierer. Med sådan en løsning kan el-bilen i garagen oplade billigt om natten, så den er klar om morgen.
Succesen for det intelligente hjem afhænger derfor af enkle, brugbare funktioner og en fælles platform, alle kan bruge og forstå. For eksempel enheder, som monteres på lys- og varmekilder, så du sparer på el-regningen. Det kan være et system som PassivLiving og Philips HUE-lamper, der bruger 80 procent mindre strøm end traditionelle el-pærer.
Andre muligheder er de mere omfattende løsninger fra Etotal, som styrer alt fra sensorer, og termostater til sirener og alarmer. Eller kommende intelligente systemer i bilmodeller, blandt andet BMW i3, hvor brugeren via bilens display kan tjekke hjemmets temperatur, eller om alle vinduer er blevet lukket.
Indtil videre er vi i en hønen og ægget-situation. Dimserne og løsningerne skal være der, før vi kaster os ud i at indrette vores hjem intelligent, men ingen gider at lave løsningerne, før forbrugerne køber dem.
Måske kan det sammenlignes lidt med den første iPad. Den var lækker at have, men behøvede vi den?
Historien har vist, at Apples brugervenlige tablet blev startskuddet til en kæmpeindustri, og tablets har i flere år været blandt de mest fremadstormende områder inden for moderne elektronik og forbrug.
Visionen om det totalt app-styrede hjem er realiserbar i dag – hvis ikke det var for manglende behovsanalyser, standarder og sikkerhed.Pas på privatlivet
De smarte dimser, vi køber i disse år, er på nettet og kan derfor tilgås af hackere. Men de fleste af enhederne er fuldstændig ubeskyttede.
I 2013 opdagede en amerikansk familiefar, at hjemmets babyalarm var hacket af en person, som via alarmens mikrofon hældte skældsord ud over hans lille datter, mens hun lå i vuggen. Et senere tjek viste, at en køretur på familiens vej gav trådløs adgang til masser familiers babyalarm, hvor der endda ofte var billeder af sovende børn.
Et år senere kunne forskere fra Universität des Saarlandes frit følge forbrugsmønstret i et par intelligente hjem uden at kende beboerne. Forskerne var uden videre i stand til at bestemme, hvornår det ville være smart for en potentiel tyv at lave indbrud.
Uden kryptering kan vores private informationer med andre ord være tilgængelige for enhver, der er indenfor rækkevidde af netværket: Køleskabet kan hackes til at varme ekstremt, kamerafotos kan kopieres, vaskemaskinen kan startes osv. På sikkerhedsområdet mangler det smarte hjem endnu at træde ud af børneskoene.
App-styrede termostater som denne Honeywell Lyric er det nye ”hotte” på markedet. Men sikkerheden i de nye internet-nheder er lav eller ikke-eksisterende.