Home » Andet » Intels briller skyder informationer direkte ind i dit øje
Intels briller skyder informationer direkte ind i dit øje

Intels briller skyder informationer direkte ind i dit øje

Share

Vaunt er en nydelig brille i klassisk design. Via indbygget laser er den i stand til at skyde meddelelser, notifikationer og relevant info direkte ind i øjet på dig

Det gik ikke så godt med Googles brille. Især det faktum, at den havde indbygget kamera, så brugeren kunne optage alt, skræmte mange og gjorde den umulig at markedsføre.

Det betyder dog ikke, at ideen er død. Intel viderefører den nu med Vaunt – en ny “smart-brille”, der, ligesom Google Glasses, er i stand til give dig kontekstbaserede meddelelser.

Laser direkte ind i øjet

Taler du i telefon med en af dine venner kan personens fødselsdato dukke op, eller går du ud i køkkenet kan du få madopskrifter op på nethinden.

Se også:  Qualcomm og non-x86 er på vej

En indbygget laser projicerer et rødt 400 x 150 pixel billede direkte ind i øjet, og da den rammer det bagerste af nethinden, vil indholdet står skarpt uanset, hvordan dit syn ellers måtte være.  Der er tale om en laser af meget svag styrke, så Intel forsikrer, at den ikke vil være skadelig for øjet. Billedet vil kun være synligt, hvis du vender blikket ned mod det. Ellers vil det ikke forstyrre dit udsyn.

Styr den med et nik

Brillen har Bluetooth, så du kan forbinde den til din smartphone. Der er desuden er processor til apps samt et kompass og et accelerometer, så Vaunt ved hvilken vej du kigger, og hvor du er. 

Se også:  Bose lancerer smarte solbriller med lydsystem, assistent og augmented reality

Du styrer brillen med diskrete nik med hovedet, men fremtidige modeller får måske også en mikrofon, så du kan bruge stemmestyrede assistenter som Alexa og Siri. 

Nydeligt design

Vaunt er ikke meget anderledes i sit design end en almindelig brille. Den vejer under 50 gram, er skabt i plast og fås med den styrke man ønsker.

Præcis hvornår den kommer på markedet vides endnu ikke, og det er heller ikke sikkert, at vil være Intel, der markedsfører den. Man kan forestille sig at processor-giganten i stedet vil sælge teknologien videre til andre producenter.

Intel Vaunt - billede fra The Verge.

Intel Vaunt – billede fra The Verge.


TAGS
Briller
google glasses
intel
Vaunt

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S