Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Vanvittig hurtig SSD fra Samsung - læser op til 7.000 MB/s

Samsung hæver barren for SSD-ydelse med 980 PRO, som sætter turbo på selv de mest krævende spil- og computer-opgaver.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Samsung er ikke bare smartphones, ure og earbuds, men leverer også computerkomponenter af den heftigste kaliber.

Producenten har netop løftet for SSD 980 PRO - det første PCIe 4.0 NVMe solid state-drev til forbrugere.

Til de tungeste opgaver

Den nye 980 PRO er designet til dem, der ønsker den vildeste ydeevne i deres computere, arbejdsstationer og spilkonsoller.

"I årenes løb har Samsung løbende udfordret grænserne for hurtighukommelseslagringsløsninger. Den nye 980 PRO SSD afspejler vores bestræbelser på at levere usædvanlige produkter, som forbrugerne forventer af os", siger Jani Laaksonen, produktchef for Memory hos Samsung i Norden.

980 PRO er designet til at håndtere dataintensive applikationer, hvilket gør den ideel til forbrugere og skabere, der spiller grafiktunge spil og arbejder med 4K- og 8K-indhold. Alle nøglekomponenter, inklusive den skræddersyede Elpis-controller, V-NAND og DRAM, er designet af Samsungs produktudviklere til at levere det fulde potentiale i PCle 4.0.

Vilde hastigheder

Dette gør det muligt for 980 PRO at give sekventielle læse- og skrivehastigheder på henholdsvis 7.000 MB/s og 5.000 MB/s samt tilfældige læse- og skrivehastigheder på op til 1.000 K IOPS . Det er op til dobbelt så hurtigt som PCle 3.0 SSD'er og op til 12,7 gange hurtigere end SATA SSD'er .

Ud over den forbedrede ydelse leveres 980 PRO med en ny varmestyringsløsning, der giver større pålidelighed. Mens de fleste af nutidens højtydende NVMe SSD'er bruger eksterne kobberkølere til at sprede varme, har Samsung 980 PRO i stedet en nikkelbelægning på controlleren og en varmespreder på bagsiden af SSD'en, som skal give effektiv varmestyring.

Disse varmeafledningsfunktioner gør det også muligt for enheden at bevare sit kompakte og tynde M.2-design. Samsungs Dynamic Thermal Guard-teknologi sikrer også, at enhedens temperatur forbliver på passende niveauer, hvilket reducerer ydelsesændringer i det lange løb.

Vi har fået SSD 980 Pro til test, og er klar med en anmeldelse i morgen. Vi har fået SSD 980 Pro til test, og er klar med en anmeldelse i morgen.

Samsungs SSD 980 PRO vil være i butikkerne fra midten af oktober og kommer først i størrelserne 1TB, 500GB og 250GB. 2 TB-modellen vil være tilgængelig i slutningen af 2020.

Den vejledende pris for 980 PRO er 1.899 kroner for 1 TB, 1.299 kroner for 500 GB og 799 kroner for 250 GB.

Specifikationer

Kategori Samsung SSD 980 PRO
Grænseflade PCIe 4.0 x4, NVMe 1.3c
Formfaktor M.2 (2280)
Lagerhukommelse Samsung 1xx-layer V-NAND 3-bit MLC
Kontrol Samsung Elpis Kontrol
DRAM 1GB LPDDR4 (1TB)
512MB LPDDR4 (500GB, 250GB)
Kapacitet 1TB, 500GB, 250GB
Sekventiel læse-/skrivehastighed Op til 7,000 MB/s, Op til 5,000 MB/s
Tilfældig læse-/skrivehastighed Op til 1,000K IOPS, 1,000K IOPS
Management software Samsung Magician Software
Datakryptering AES 256-bit Full Disk Encryption, TCG/Opal V2.0, Encrypted Drive (IEEE1667)
Samlet antal skrevne byte 600TB (1TB)
300TB (500GB)
150TB (250GB)
Garanti 5 års begrænset garanti




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere