Home » Bærbar computer » Vaio SX14 [TEST]: Stærkt comeback fra Vaio
Vaio SX14 [TEST]: Stærkt comeback fra Vaio

Vaio SX14 [TEST]: Stærkt comeback fra Vaio

Share

Efter flere års fravær er Vaio tilbage på det danske marked. Den ultralette SX14 beviser, at brandet stadig kan leve op til de kvaliteter, der kendetegnede det i sin storhedstid

For ti år siden havde en Vaio været øverst på din liste, hvis du skulle have en designlækker Windows-bærbar. Sonys serie af laptops var de eneste, der kom i nærheden af at konkurrere med den ultrahippe MacBook, når det gjaldt design og lækkerhed.

Men Sony solgte brandet, og siden 2014 har vi ikke set noget til Vaio-maskinerne i Danmark. Indtil nu. Med SX14 er det igen muligt at vælge en Vaio, når du shopper bærbar computer.

Starter, hvor vi slap

Det er lidt som om, tiden har stået stille. SX14 minder ikke så lidt om de sidste Vaio-maskiner, vi så i Danmark, før brandet forsvandt. Det er nu heller ikke et dårligt udgangspunkt. Dengang havde vi lige fået Vaio Pro, som slog rekorder med en vægt på kun lidt over et kilo. SX14 bevæger sig derimod lige under et kilo.

Det således en imponerende let maskine, udformet slankt og slidstærkt i en kombination af karbon og aluminium. Skærmen går næsten helt ud i kanterne, så du får et pænt stort 14”- billede, uden kompaktheden går tabt.

Trods den beskedne tykkelse er der ikke mangel på tilslutninger. Du får tre fuldstørrelse USB-porte plus USB C, HDMI, LAN og endda VGA og kortlæser. I bagenden er der plads til simkort, så du kan gå på 4G. Dertil kommer selvfølgelig Wi-Fi
og Bluetooth. Det er tæt på at være perfekt, vi kunne dog godt have ønsket os bare en enkelt port, der understøttede Thunderbolt 3.

Ved siden af tastaturet er der fingeraftrykslæser til hurtigt login. Ansigtsgenkendelse understøttes desværre ikke.

God skærm, ringe lyd

Det bagbelyste tastatur vipper op bagtil, i en behagelig hældning, når skærmen åbnes. Det er rart at skrive på, med fin vandring og god afstand mellem tasterne. Touchpad’en er ikke stor, men responsen er god, og vi kan egentligt godt lide, at der er rigtige klikbare knapper.

Er du typen, der er til touchskærm, er denne maskine ikke for dig, men det er en rigtig glimrende skærm, ikke den mest lysstærke vi har prøvet, men med gode betragtningsvinkler og en mat overflade, der mindsker genskær. Farverne står flot, og der er fin kontrast.

Højttalerne er ikke noget at skrive hjem om. De er, hvad man vil forvente af en bærbar så slank som denne – tynd og lettere dåseagtig. Men konkurrenterne har faktisk strammet en del op her, så SX14 virker lidt tilbagestående.

Overraskende hurtig

De tidligere Vaio-modeller var kraftfulde for deres tid, og det er SX14 i den grad også. Vi testede ikke engang den stærkeste model, blot en maskine med beskeden Core i5, men den bankede altså mange af de bærbare, vi for nylig har testet med Core i7.

  • Features
  • Ydelse
  • Skærm
  • Batterilevetid
  • Design
  • Pris
4

Vaio SX14

»Præcis som vi en husker en Vaio – slank, lækker og fuld af power. Det er virkelig imponerende, hvad den kompakte maskine kan præstere i ydelse, og hvad det er lykkedes at klemme ind af tilslutninger. En dyr, men toptjekket, luksuslaptop.«

Pris: 15.999 kr.
Skærmstørrelse: 14”, FHD, IPS
Processor: Core i5-8265U, 3,90 GHz
Ram: 8 GB lpddr3
Drev: 256 GB PCIe NVMe
Tilslutninger: USB C (strøm+DP 1.2), USB 3.1 (opladning), 2 x SB 3.0, HDMI, VGA, LAN, lyd in/ud, 4G, Wi-Fi, BT
Vægt: 999 gram

Sending
User Review
0 (0 votes)
TAGS
Bærbar computer
Vaio

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S