Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Vælg den bedste Android-browser

Får du nok ud af din mobiltelefon?.

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Hen ved halvdelen af befolkningen har en smartphone, og det er ikke sært, at cirka en tredjedel af vores webbrowsing sker via en telefon – og den mængde vil kun stige. Det er derfor sært, at mens browser-krigen er hidsig på bærbare og desktop-pc’er, hvor IE9, Chrome og Safari slås, er der mindre raseri på det mobile område.

De fleste ejere af smartphones – i hvert fald, når det gælder Android – foretrækker at bruge standardbrowseren uden videre.

Nogle vil mene, at det skyldes, at Android-browseren er den bedste, og at der derfor ikke er nogen grund til at skifte, og sandsynligvis skifter mange brugere ikke deres browser, fordi de ikke har behov for det. Mobil browsing er under alle omstændig-heder marginaliseret.

En anden mulighed er, at de ikke føler trang til at opdatere på samme måde som med deres laptop- og desktop-applikationer. Det er også muligt, at der er så mange apps, der skal opdateres, at browseren kommer sidst på listen.

Det er en skam, fordi Google Play har nogle glimrende browsere, der er – i hvert fald efter vores mening – bedre alternativer til standardløsningen. Ikke alle browsere er lige, og der er flere grunde til, at man bør opdatere standardsoftwaren.

Til at begynde med er nogle browsere hurtigere end andre – og vi taler ikke kun om få millisekunder. I nogle tilfælde er der en forskel på op til 15 sekunder, når man indlæser sider, og det bør kunne overtale enhver til at genoverveje valget af applikation.

Hurtig læsning

Hvis du er til fart, kan du satse på en browser, der er ryddet for meget af dens avancerede funktionalitet til fordel for bedre ydelse, for eksempel Opera MIni eller Dolphin Mini. Du får dog ikke de konventionelle browseres fulde oplevelse, og du kan sommetider miste kompatibilitet med visse websider, der kræver, at browseren kan indlæse bestemte funktioner. Derfor skal du vælge, hvilke funktioner der er vigtigst for dig.

Tørre tal

Hvis tørre tal ikke er nok for dig, er du måske intereresseret i en browser, der er nemmere at bruge, eller som har værktøjer, der passer bedre til din måde at browse på. Dolphin HD rummer mange ekstra funktioner, herunder evnen til at håndtere gestus, der hurtigt kan transportere dig til dine foretrukne websites uden at skulle finde dem under ‘Foretrukne’. Det kan den almindelige Android-browser ikke.

Et andet hensyn ved valg af browser til en smartphone er sikkerhed. Selvom det ofte kommer i anden række for de fleste, når det gælder mobil browsing, er smartphones ikke bedre sikret mod sårbarheder end desktopmaskinerne. Sikkerheden er måske et endnu større problem på Android-telefoner.

På trods af Googles kontrolprocedurer kan man stadig downloade en tred-jeparts-app, der kan bringe dine personlige oplysninger i fare. Nogle af de test, vi kører i denne artikel, viser, hvordan man afprøver sin browser og sikrer sig, at den er sikker, mens du browser på nettet.

Prøv dig frem

Der er omkring ti selvstændige browsere på Google Play Store, og de kan alle downloades gratis. Vi har prøvet dem alle og af-sløret, hvilke der er bedst egnet til bestemte opgaver, såsom at åbne en webside hurtigt eller at give kompatibilitet med det største antal websites.

Vi viser også, hvordan du selv foretager en række test på en browser. Hvis du helst vil afprøve det hele i dit eget tempo, kan du finde den ideelle software til dine behov.

Fire af de bedste Android-browsere – vælg den, der passer bedst til dig

1. Fart: Opera Mini

For de fleste er hastigheden det vigtigste – jo hurtigere en browser kan indlæse websider, desto bedre. I den henseende slår Opera Mini alle andre browsere. Dens kompressionsfunktion reducerer markant den tid, det tager at indlæse sider. I nogle tilfælde er Opera Mini omkring fem gange hurtigere end nogle af rivalerne. Prøv den, hvis dit hovedformål er at browse med lynets hastighed.

2. Kompatibilitet: Opera Mobile

Denne browser understøtter flash, har en usædvanlig høj html 5-score og består nemt Acid 3-testen. Hvis du vil have websider renderet så præcist som muligt på en lille skærm, er Opera Mobile det ideelle valg. I modsætning til sin lillebror er den dog ikke den hurtigste browser. Den er middelhurtig, men det er prisen for at få siderne vist, som de formodes at se ud.

3. Funktioner: Dolphin

Dolphin Browser HD går meget langt, når det gælder om mobil internetbrowsing. Der er stemmesøgning, så man kan sige de websites, man vil besøge. Man kan have flere faner åbne for hvert site, og med Dolphin kan man oprette en særlig gestus til at åbne sine foretrukne sites: Man kan tegne et fjæs til Facebook eller gå til Flickr med et knips.

4. Allround: Chrome

Baby-versionen af Googles uovervindelige desktopbrowser har meget at tilbyde. Den giver en god hastighed, har god kompatibilitet med de fleste websites og har en meget intuitiv brugerflade med fanebrowsing og hurtige skift mellem sites. En fiks søgebjælke leverer automatisk forslag. Det eneste forbehold ved Chrome er, at man skal have en telefon, der kører den nyeste version af Android – 4.0 eller Ice Cream Sandwich.

Den store test

Sådan ydede de bedste browsere i forskellige situationer – en rød score er bedst:

1. Hastighedstesten

For mange er dette en browsers vigtigste egenskab – hvis den er evigheder om at indlæse websider, skal man videre. Det er nemt at teste farten. Vælg et udvalg af sider; nogle med mange billeder, andre kun med tekst og nogle med en blanding. Husk at rydde browsercachen. Tag tid på, hvor lang tid det tager at indlæse siderne. Prøv en gang til for at se browserens ydelse, når sitet er cachet.

2. Acid-testen

Web Standards Project Acid-test er en god måde at vurdere browseren på. Der er tre niveauer, Acid1, Acid2 og Acid3. Den sidste er den, der er mest up to date. Testene er beregnet til at afsløre fejl i rendering af websider. Gå til
www.acidtests.org, og gennemgå testen Acid3. Hvis du ikke får en perfekt score i Acid3, er der tale om en fejl (selvom nogle fejl er værre end andre).

3. Java-testen

SunSpider er et populært værktøj til at teste en webbrowsers hastighed, og det bruger JavaScript som måleenhed. Det er beregnet til brug i den virkelige verden og dets arbejdsmetode giver en meget lille fejlmargin. Besøg
http://www.webkit.org/perf/sunspider/sunspider.html, og klik på ‘Start SunSpider now’. App’en kører en række test og giver dig en score til sidst. Jo lavere det samlede antal er, desto bedre yder browseren.

4. Html-testen

Et alternativ er at finde ud af, hvordan din browser håndterer html 5 – et sprog, der bliver brugt til video og browserspil. Besøg www.html5test.com, og få tallet. Score er dog generisk og angiver browserens evner på tværs af flere platforme. Peacekeeper HTML5 giver din browser en ordentlig rystetur og er mere nøjagtig. Jo højere scoren er, desto bedre.

5. BrowserMark-testen

Selvom BrowserMark minder om Peacekeeper, er det værd at bruge dem begge af hensyn til konsistensen. Scoresystemet er anderledes hos BrowserMark. En browser kan score godt i Peacekeeper, mens BrowserMark giver et andet resultat. Så kan du bedre vælge mellem to browsere.

6. Et klik-testen

En nemmere måde at prøve browseren på er Browserscopes et klik-teknik, der gnaver sig gennem standard-browsertestene og tjekker sikkerheden. Gå til
www.browserscope.org, og kør testene. Når det er overstået, giver Browserscope en endelig score og viser, hvordan browseren klarer sig i forhold til andre browsere.

Opera Mini (i øjeblikket i version 7) er Usain Bolts modstykke i de olympiske browserlege – hastighed er dens førsteprioritet, og man kan download websider hurtigere end med en standardbrowser.

Hurtig webbrowsing er altid en fordel, men det er endnu bedre, når man er afhængig af en vaklende 3G-internetforbindelse på farten. Opera Mini kan levere websites til din smartphone hurtigere på grund af den måde, den håndterer siderne, før de kommer på skærmen.

Der er en proxyserver mellem dig og websitet, og siderne bliver komprimeret til et format, der så passer bedre til små skærme.

Man kan indstille komprime-ringen ved at justere sitenes billedkvalitet, så de bliver indlæst endnu hurtigere. Komprimeringen betyder også, at mængden af data, man bruger hver måned, falder markant. Det er strålende, hvis man har en ordning med en begrænset datatrafik. Ulempen er, at nogle websites ikke virker så godt som andre. Der er for eksempel ikke understøttelse af html 5 eller flash support.

Hvis du vil spille videoer og spil på telefonen, skal du altså finde en anden løsning.

Gem genveje, når du skifter browser

1. Find bogmærker

Download Bookmark Sort & Backup fra Google Play Store, og åbn den. Den viser en komplet liste over alle dine browser-bogmærker. Bladr ned og se, om det hele er der. Klik på knappen ‘Menu’. Der er flere funktioner her – du kan for eksempel sortere dine bogmærker alfabetisk.

2. Tag backup

Hvis du vil føje flere bogmærker til din liste i sidste øjeblik, før du tager baskup, skal du klikke på ‘Create’ og skrive navnet og url’en. Når du er parat til backup, klikker du på ‘Backup’ for at gemme dine bogmærker. Når du igen vil indlæse bogmærkerne, skal du klikke på knappen ‘Restore’.

3. Pc til telefon

Hvis de fleste af dine bogmærker er på pc’en, kan du hurtigt overføre dem til telefonen, hvis du bruger Chrome. Hent app’en Chrome to Phone på mobilen, og installer en extension til din browser (http://chrome.google.com/extensions). Klik ‘Chrome to Phone’ i din værktøjsbjælke, når du ser et site på pc’en, for at sende linket til din telefon.


[themepacific_accordion]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Det skal du bruge:

[/themepacific_accordion_section]
[/themepacific_accordion]