Home » USB-nøgle » USB-stikket holder dig i gang
USB-stikket holder dig i gang

USB-stikket holder dig i gang

Share

Udnyt dine USB-stik til meget mere end opladning og ekstra lagerplads. Der findes masser af enheder og praktiske dimser, som gør sommeren nemmere, hvad enten du er ude at rejse med bil, tog eller fly eller nyder livet herhjemme

Giv din iPhone en USB-port
Apples mobile enheder er uden USB-port. Men så bruger du bare den lille konverter iDiskk, der også har et internt lager på 128 GB. I den ene ende sidder Apples Lightning-stik, i den anden et USB 3.0-stik. Konverteren passer til alt fra iPod Nano 7G til iPhone 6, og du kan overføre til Mac, pc og Linux.
Set til 985 kroner på mytrendyphone.dk

DT06_usb01

Fjernlager i flere farver
Feriefotos, film, rejsedokumenter, scannet pas og billetter. Seagate Backup Plus har 1 TB til alt det, du vil gemme. USB 3.0-disken har en software, Dashboard, som hjælper med at lave backup-planer og kopiere indhold fra sociale medier, og der er adgang til et privat lager i skyen.
Set til 565 kroner på computersalg.dk

DT06_usb02

Hop op i USB-C
Har du det nye, hurtige USB-C-stik i din computer, kan du med denne dock fra Sandberg tilslutte en lang række enheder med forskellige ind- og udgange. Docken giver adgang til HDMI, så du kan tilslutte en ekstra skærm. Der er også blevet plads til SD- og microSD-kortlæser.
Set til 995 kroner på fcomputer.dk

DT06_usb03

Hent strøm fra solen
Når strømniveauet på din tablet eller smartphone nærmer sig et kritisk lavpunkt, folder du denne taske ud og lægger panelerne klar i solen. Tilslut dine USB-enheder, og du har grøn og gratis strøm. De to solpaneler leverer 5 W direkte fra solen og ind i dine enheder.
Set til ca. 360 kroner på incover.dk

DT06_usb05

Lyd på farten
Denne trådløse JBL-højttaler, Charge 2+, spiller uafbrudt i 12 timer, og så kan den tåle at komme med en tur på stranden. Du kan tilslutte tre enheder samtidig via AUX- og USB-indgangen. Charge 2+ er stænksikker og kan bruges på standen eller ved poolen. Oplad højttaleren via USB-porten efter brug.
Set til 899 kroner på outlet.dk.jbl.com

DT06_usb04

Dobbelt opladning i bilen
Brug cigartænderstikket til at oplade to enheder samtidig. Omformeren ReVolt har indbygget lys, så du ikke skal sidde og fumle i mørket. Udover smartphones,
musikenheder og tablets kan du oplade trådløse højt-talere, Bluetooth-høretelefoner og digitalkameraer.
Set til 199 kroner på scoschedanmark.dk

DT06_usb06

Den mobile strømbank
Power Stone ligner en rund sten, men kan oplade din smartphone op til fire gange, før den lille strømbank selv skal en tur i stikket. Power Stone har 1 ampere- og 2 ampere-udgang, så du kan oplade smartphones som iPhone, Samsung, Huawei samt tablets og andet elektronisk USB-udstyr.
Set til 368 kroner på powerbanken.dk

DT06_usb07

Kamera i en terning
Med Polaroid CUBE+ (35 x 35 mm) kan du lege med gammeldags fotoeffekter, men også streame billeder og film til en smartphone. Du kan trådløst styre optagelsen fra din enhed. Der følger en slidstærk gummibeskyttelse med, og med ekstraudstyr kan du optage ned til 10 meters dybde eller du kan spænde det lille kamera på cykelhjelmen. Oplades med USB-kabel.
Set til 1226 kroner på proshop.dk

DT06_usb08

Kom på nettet overalt
Det er stadig lidt af en udskrivning at bruge en mobil enhed til surf og Netflix. Især i udlandet. Køb i stedet en trådløs 4G-router og et lokalt, forudbetalt taletidskort. Routeren fra TP-Link kan servicere 15 brugere, og du kan bruge den overalt, bare der er en antenne i nærheden, og batterierne er opladet.
Set til 774 kroner på computersalg.dk

DT06_usb09

Sæt lys på tastaturet
Skal du arbejde eller skrive på natflyet over Atlanten, på campingturen i skoven eller andre steder uden (dags)lys, kan skærmlyset blive en hård omgang for øjnene. Brug denne fleksible svanehalslampe, som kan drejes i forskellige vinkler og kaste et mere behageligt sidelys over tasterne. Lampen får strøm fra pc’ens USB-port.
Set til 108 kroner på coolstuff.dk

DT06_usb10

 

 


TAGS
USB
usb-stik

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S