Home » Gaming & Konsoller » UNIX fylder 50 år
UNIX fylder 50 år

UNIX fylder 50 år

Share

I dag er UNIX at finde blandt verdens mest udbredte styresystemer. Men det hele startede egentlig med et simpelt grafisk computerspil på en mainframe

”It’s a UNIX. I know this!” udbryder den unge heltinde Lex Murphy i den første Jurassic Park-film fra 1993, da hun finder vej ind til dinosaurparkens kontrolrum. Her opdager hun, at parkens computerstyring er baseret på samme operativsystem, som hun kender fra sin spilcomputer derhjemme. Og det lykkes hende at få alle parkens løbske computersystemer til at køre normalt igen. Scenen vidner om dette amerikanske styresystems kolossale betydning i såvel privat sammenhæng som kommercielt og industrielt.

UNIX hører så absolut til mellem computerverdenens mest navnkundige operativprogrammer og har været en væsentlig faktor i udviklingen af internettet. Det var under UNIX, at de TCP/IP-protokoller, som får internettet til at fungere, blev udfærdiget. UNIX har også dannet grundlag for udviklingen af styresystemerne BSD, PC-DOS, MS-Windows, Windows NT, Linux, Mac OS X, iOS og Android.

Set fra et programmeringsmæssigt synspunkt er UNIX nem at have med at gøre, fordi stort set alt er udformet som enkeltfiler, der kan arbejde sammen om løsninger frem for at skulle lave store selvstændige programmer til hver mulig opgave. Og det er nok mere end noget andet kendetegnende for UNIX.

Se også:  Et spil om sikkerhed
Rumspil til 75 dollar

Du kan diskutere, hvornår UNIX helt nøjagtigt så dagens lys, men officielt markeres 50-års jubilæet af Bell Labs, hvor programmet er udviklet, nu i år, og ”fødselsåret” må derfor være 1969. Men den egentlige historie starter allerede i 1964, da Bell Labs indleder samarbejde med MIT og General Electric om at udvikle et operativsystem til mainframe-computeren GE 645.

Operativsystemet blev døbt Multics (Multiplexed Information and Computing Service) og havde for så vidt mange gode egenskaber. Men det var både indviklet og komplekst, og efter adskillige forsinkelser og budgetoverskridelser valgte Bell Labs at trække sig fra projektet.

En af programmørerne var Ken Thompson, der undervejs havde skrevet et grafisk planetspil, som han kaldte for ”Space Travel” for Multics. Men da hans arbejdsplads trak sig, tilpassede han i stedet sit spil til operativsystemet Gecos og kørte det på GE 635, der var GE 645 mainframens forgænger.

Bogen ”The C Programming Language”, som Dennis Ritchie skrev sammen med Brian Kernighan i 1978.

Det var imidlertid et om end endnu mere kluntet system at spille på, og derudover var omkostningerne for CPU-tiden også meget høje. Det har været nævnt, at det i 1966 kostede helt op til 75 dollar at spille spillet. I stedet begyndte Ken Thompson sammen med kollegaen Dennis Ritchie at skrive sit rumspil om, så det kunne køre på en DEC PDP-7 maskine (Programmed Data Processor).

Se også:  De største spil lige nu

Styresystemet på denne computer var også lidt håbløst, og derfor begyndte de to programmører at erstatte dygtige bidder af det med deres egne programstumper inspireret af Multics, men blot betydeligt forenklet og dermed også langt mere effektivt. Det nye styresystem kunne imidlertid ikke køres på andre computere, og i begyndelsen understøttede det heller ikke samtidig brug af flere brugere eller processer.

TAGS
computerspil
Spil
Unix

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S