Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Universel oplader til lommen

Innergie PocketCell er universel batterioplader, der klarer alt lige fra
iPhones, iPads, iPods, smartphones, mp3-afspillere og andre usb
baserede mobile enheder. Det er et eksklusivt produkt, hvor design og
funktion går hånd i hånd.

Af Mette Eklund Andersen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Batteriopladeren har et nydeligt minimalistisk udseende i hvidt, der samler sig om et midterstykke i en varm grå nuance. PocketCell har en kapacitet på 3.000 mAh og output på 5 volt.

Til den testede udgave fulgte desuden et såkaldt Magic Cable Trio kabel med. Den gør PocketCell til en alsidig oplader. Den består af et usb-stik, der tilsluttes i PocketCell. Fra stikket udgår et dejligt tykt kabel til en tre-i-en stik, der yderst består af en Apple connector, så et Micro-usb-stik og efterfølgende et mini-usb-stik.

Når de ikke er i brug klikkes de sammen til en enkelt lang enhed, enkelt og elegant. PocketCell har fire blå lysdioder, der ved klik på en knap indikerer, hvor meget batteriet er opladet. Jo flere dioder, desto mere strøm at give af.

Det tog et stykke over to timer at lade PocketCell op, til gengæld er den hurtig til at afgive strømmen til de enheder, der har brug for det. PocketCell glimrer ved at have indbygget beskyttelse mod snart sagt enhver tænkelig overlast.