Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Unge kvinder er bedst til at rydde op i profilerne

Telia og YouGov har gennemført 1.007 interviews blandt unge i alderen
18-34 år om brugen af sociale medier. Resultaterne viser, at unge
kvinder i højere grad end mændene har fokus på selviscenesættelsen og er
opmærksomme på at ”rydde op” i deres online-profiler.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

To ud af tre unge kvinder sorterer og sletter billeder fra Facebook, når de fx skifter kæreste eller job. Kun godt halvdelen af mændene i samme aldersgruppe er lige så opmærksomme på at holde deres online tilstedeværelse ajour i forhold til deres aktuelle livssituation.

Selvom flere kvinder end mænd aktivt strømliner deres profiler på de sociale medier, er årssagerne til oprydningen de samme:

”Den mest gængse anledning til at slette og sortere i billederne er, at man simpelthen bliver ældre og ikke vil have gamle fest- eller feriebilleder liggende offentligt. Vi har nok alle sammen nogle billeder liggende fra år tilbage, som man ikke i samme grad kan identificere sig med nu – og så har man jo valget om, hvorvidt man vil strømline sin profil ved at fjerne dem eller lade det være en naturlig del af helheden og historien på ens profil.

Her ser vi, at hver tredje ung vælger det første,” siger Camilla Wilfert, ekspert i sociale medier hos Telia.

Ændringer i kærlighedslivet er en anden markant anledning til at få ryddet op og fjernet tags. Helt op til hver fjerde i aldersgruppen har valgt at sortere i de online billedalbums, når de har slået op med en kæreste eller er blevet skilt. Det samme har hver femte 18-34 årige gjort, når en ny kæreste er kommet ind i billedet.

”Sociale medier er jo blevet et af de vigtigste værktøjer i forhold til dating, og derfor er det naturligt for mange at opdatere profilen i takt med kærlighedslivets op- og nedture. Vores online profiler sender nogle klare signaler om vores person og værdier, og det gælder jo ikke mindst i forhold til fx kærlighed og karriere, hvor selviscenesættelsen er vigtig,” siger Camilla Wilfert.

15 pct. af de 18-34 årige sorterer i billederne, når de skifter job eller uddannelse.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere