Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Unge er vilde med it-uddannelser

It-uddannelserne er igen blandt topscorerne, når de unge skal vælge uddannelse. 8 procent flere end sidste år er blevet optaget på en it-uddannelse, viser de helt nye optagelsestal. De unge har udsigt til rigtig gode jobmuligheder, da it-erhvervet både nu og fremover har stor mangel på kvalificeret arbejdskraft, vurderer IT-Branchen.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

2012 blev igen et rekordår for de danske it-uddannelser. I alt er 4.528 unge blevet optaget på en it-uddannelse. Det er 8 pct. mere end sidste år, viser de helt nye optagelsestal for landets universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier.

"De unge har for alvor fået øjnene op for, at en karriere i it-erhvervet ikke kun er for nørder. Især de mange nye it-uddannelser, hvor it bliver kombineret med andre fag er med til at skabe nye interessante jobmuligheder for de unge", siger Morten Bangsgaard, adm. direktør i IT-Branchen.

De sidste fem år (fra 2008-2012) er antallet af nye it-studerende samlet set steget med 50 procent., viser de nye tal.

"De unges store interesse for it er den perfekte vækstmedicin for Danmark. It giver de unge gode muligheder for spændende jobs, og de kan være med til at skabe ny eksport inden for sundhed, klima og velfærd, siger Morten Bangsgaard.

Stort behov for it-eksperter

Det store antal nye it-studerende kommer på et tidspunkt, hvor it-virksomhederne jagter højtuddannet it-arbejdskraft.

"Der er allerede i dag en stor mangel på it-specialister i Danmark, behovet for nye it-kandidater bliver ikke mindre de kommende år. Det er derfor rigtig godt nyt, at rekordmange unge er blevet optaget på en it-uddannelse, siger morten Bangsgaard.

Høje krav til it-studerende

Det danske it-erhverv er i konstant hård international konkurrence. De kommende danske it-eksperter skal derfor fortsat have en meget høj kvalitet, mener IT-.Branchen

"Der skal fortsat stilles høje krav til de unge, der bliver optaget på en it-uddannelse. Det er helt nødvendigt med et højt niveau, hvis vi skal kunne klare os i den internationale konkurrence, siger Morten Bangsgaard.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere