Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Undgå it-katastrofer på ferien: Her er 10 gode råd

Lige om lidt står den på rosé ved poolen og kvalitetstid med børnene. I ferietiden dropper vi hverdagens rutiner – og nogle gange desværre også vores gode vaner omkring it-sikkerhed og data-protection. Men hackerne holder ikke ferie. De står klar til at udnytte sårbarheden, hvis du glemmer at passe på.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Det kan være den gratis WiFi, en venlig hjælp til at lade din telefon op, eller måske bare, at du lige stikker ungerne din mobil, for at få fred på restauranten. Små ting, som du ikke normalt ville gøre, kan bringe dig og den virksomhed, du arbejder for, i fare.

“For hackerne handler det bare om at finde en vej ind, og her er medarbejdere med adgang til fortroligt materiale et sårbart punkt”, siger it-ekspert, Victor Engelbrecht Dohlmann, der i sit arbejde som regional direktør for Veeam Software rådgiver danske og internationale virksomheder om datasikkerhed og backup.

Ifølge Victor Engelbrecht Dohlmann er det ikke bare solcreme og forsikringer, du skal have styr på, før ferien starter. Hvis uheldet er ude, står du meget bedre, hvis du har tænkt it-sikkerhed ind i forberedelserne til ferien.

“Mange medbringer både mobil, computer og en tablet på ferien, og her er det først og fremmest vigtigt, at alt er sikret med password. Tag backup af det vigtigste, og slå “Find my Phone/Mobile” til. På den måde kan du tjekke, om telefonen måske bare er glemt ved poolen eller i baren, og hvis den er stjålet, kan du slette alt indhold, så det ikke kan misbruges af andre”, siger Victor Engelbrecht Dohlmann.

På pas hvor du oplader

Det kan også være en god idé at downloade en VPN på alle enheder. Det er et lille program, som du bruger, så du kan gå mere sikkert på internettet. Din internettrafik bliver krypteret, så hackere ikke kan følge med, hvis du er på usikre netværk på fx hoteller og restauranter.

Det er i øvrigt også smart at slå den funktion fra, som gør, at telefonen eller computeren automatisk går på WiFi i nærheden. Og endelig er det værd at være påpasselig med selve opladningen, da der har været eksempler på, at data er blevet stjålet under dække af opladning. Derfor råder Victor Engelbrecht Dohlmann altid folk til at afslå venlige tilbud fra fremmede om at hjælpe med opladning. Men et af de vigtigste råd i forhold til at sikre virksomheders data er stadig at overholde en helt enkel regel:

“Du skal simpelthen holde dine enheder adskilt. En arbejdstelefon må ikke bruges til at hente apps med gratis spil til børnene, heller ikke når det er allermest fristende at få fred og ro på ferien. Der må du finde en anden måde at underholde børnene”, siger Victor Engelbrecht Dohlmann

10 råd fra it-sikkerhedseksperten:

• Opdater password på alle dine enheder
• Hent en VPN, så du kan gå sikkert på nettet
• Tag backup af det vigtigste før rejsen
• Overvej, om det skal vises på social medier, at du tager på ferie
• Sørg for at sikre det, du lader blive hjemme
• Adskil private enheder og arbejdsenheder
• Lad ikke børnene eller andre familiemedlemmer downloade noget på dine arbejdsenheder
• Slå ‘find my Phone/Mobile’ til
• Slå den indstilling fra, hvor enheden selv går på WiFi
• Skift password, når du kommer hjem




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere