Home » Bærbar computer » Ultraslanke bærbare [TEST]: Så meget turbo havde vi ikke forventet
Ultraslanke bærbare [TEST]: Så meget turbo havde vi ikke forventet

Ultraslanke bærbare [TEST]: Så meget turbo havde vi ikke forventet

Share

Hvor meget computerkraft kan man klemme ind i ultraslanke laptops, der glider let ned i tasken? Vi har kigget på tre bærbare, der er helt fremme på design. De overrasker med masser af muskler

Grænserne for, hvor megen teknologi og regnekraft man kan klemme ind i ultrakompakte maskiner rykker sig konstant. Se bare, hvor vilde de nyeste smartphones er.  Når det gælder bærbare, er selv de letteste og slankeste ved at nå et niveau, hvor de færreste vil føle mangel på kræfter uanset, hvor tunge opgaver man arbejder med. Vi tester tre maskiner, der er helt fremme på såvel design, og som overrasker med høj ydelse trods lav vægt og slanke former.

Alle tre testdeltagere ligger på omkring et kilo i vægt; Vaio formår at snige sig lige under, mens de to andre ligger lidt over.
Selvom Vaio ikke er i hænderne på Sony længere, er der holdt fast i de kendetegn, vi forbinder med maskinerne. Der er masser af muskler i et kompakt og lækkert design. SX14 føles en smule plastikagtig med en skærm, der giver efter, når du bukker den, men det er faktisk en kombination af karbon og aluminium, der udgør grundmaterialerne i den lette maskine.

De to andre maskiner er skabt i ren aluminium. Asus udmærker sig ved at være den bærbare pc på markedet, der har mindst ramme omkring skærmen. Hele 97 procent af skærmarealet er fyldt ud, så der kun er en forsvindende tynd kant udenom. Det betyder, at den fylder en anelse mindre i tasken end de andre to. Det er især i højden, man ser det. Her er den faktisk lavere end Envy-maskinen, der har mindre skærm. Til gengæld er Zenbook så lidt bredere.

Se også:  HP har åbnet kæmpe center til 3D-print og digital produktion

Envy 13 slår ingen rekorder, men er en rigtig nydelig maskine, der udnytter det kompakte kabinet særdeles godt, Den er en smule slankere end Vaio og har en skærm, der går langt ud til kanterne.

Touchpad til forskel

Alle tre er konstrueret sådan, at tastaturet vipper op bagtil, når skærmen åbnes. Det får således en svag hældning, som gør det behageligt at skrive. Det er glimrende tastaturer; dog føles tastaterne mest stramme og stabile hos Vaio og Asus. Hos HP føles de bløde og vagere i deres respons. Denne maskine har dog en dejlig stor touchpad. Desværre kræver den et meget hårdt og dybt tryk for at få et klik ud af den, derfor bliver den lettere frustrerende at bruge.

Her har de to andre bedre respons. Vaio har fysiske knapper, så du ikke er i tvivl om, hvor du skal trykke. Touchpad’en er dog ret lille, så præcisionen er ikke helt på højde med Asus’. Her har man imidlertid placeret en fingeraftrykslæser i øverste højre hjørne af touchpad’en, hvilket betyder, at man ikke kan bruge denne del. Det er ret besynderligt.

Se også:  Printere til hjemmet [TEST]: Få en printer der passer til dit behov

De to andre har også fingeraftrykslæser, men her har man placeret den ude i siden under tastaturet, hvor der alligevel er fri plads. Det giver bedre mening.

Hi-Fi-brands leverer lyden

Skærmfomat og opløsning er den samme på de tre maskiner: Ganske ordinær full HD uden touchbetjening. Der er dog forskel i skærmbilledet. Lysstyrken er højere og farverne mere mættede hos Asus. De andre to står lidt blegere. Betragtningsvinklerne er heller ikke optimale hos HP, som dog har den smarte SureView-funktion, der med et enkelt klik lægger et filter over skærmen, så andre ikke kan se med.

Man har ikke rigtig gjort noget for at optimere lyden i Vaio, og derfor lyder den nogenlunde som man kan forvente af så tynd en maskine – spinkelt og uden fylde. De to andre producenter har allieret sig med velrenommerede lydproducenter for at optimere højttalerne i deres maskiner.

Harman Kardon-højttalerne i Zenbook S13 leverer klar og veldefineret lyd, der gør sig udmærket til video, men mangler lidt bund, når du lytter til musik. Her klarer B&O-højttalerne hos Envy opgaven betydelig bedre. Der er imponerende fylde, flot stereoperspektiv og ikke mindst en utrolig volumen, når du fyrer op for både musik, film og spil.

TAGS
Asus
HP
Laptop
Vaio

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S