Home » Sikkerhed » Pas på Ukraine-indsamlinger på det mørke internet – de kan være svindel
Pas på Ukraine-indsamlinger på det mørke internet – de kan være svindel

Pas på Ukraine-indsamlinger på det mørke internet – de kan være svindel

Share

Kriminelle udnytter den ulykkelige situation i Ukraine. Ifølge en sikkerhedsvirksomhed er der flere indsamlinger på Darknet, det mørke internet, som er ren svindel

Tænk dig om en ekstra gang, før du springer på en internetindsamling til den udsatte befolkning i Ukraine, især hvis du bevæger dig på det såkaldte mørke internet, Darknet. Der kan nemlig være tale om svindel.

Check Point Research, der er en del af sikkerhedsvirksomheden Check Point Software Technologies har fundet en stigende mænge annoncer på Darknet, som reklamerer for indsamlinger i forbindelse med krigen i Ukraine. Selvom nogle af disse indsamlinger er legitime, kan analytikerne afsløre, at en stor del er ren svindel, hvor cyberkriminelle forsøger at udnytte folks gavmildhed.

Darknet er en del af internettet, der ikke kan findes via søgemaskiner, men kræver en særlig browser. En af de populære browsere til det mørke internet er Tor.

Se også:  Prisen på forsikring mod hackerangreb tordner i vejret
Du får ikke pengene tilbage

Da alt foregår anonymt på Darknet, og alle handler og indsamlinger sker med kryptovaluta, er det umuligt at få sine penge tilbage, hvis man har været udsat for svindel, forklarer sikkerhedsvirksomheden.

“Check Point Research har gennem lang tid fulgt med på Darknet. Sidste år fandt vi reklamer for falske ydelser i forbindelse med covid-19, herunder falske vaccine- og testcertifikater. Nu oplever vi, at svindel med indsamling sker i stigende grad på Darknet i takt med, at krigen mellem Rusland og Ukraine intensiveres. Annoncer om indsamlinger benytter ofte falske navne og historier, der skal lokke folk til at donere penge. For eksempel har vi set et eksempel, hvor en person udgav sig for at hedde Marina og benyttede et billede med et barn i sin favn. Det viser sig dog, at billedet er stjålet fra en tysk avis. Omvendt er der også annoncer for helt legitime indsamlinger til den ukrainske befolkning, hvor en af indsamlingerne har fået næsten 10 millioner dollar i donationer,” fortæller Oded Vanunu, der er head of product vulnerabilities research hos Check Point Software Technologies.

Se også:  Her er den værste malware-trussel mod danske virksomheder lige nu

Han tilføjer:

“Det står derfor klart, at Darknet både har annoncer for falske og reelle indsamlinger. Da Darknet kan være et farligt sted at være, hvor man hurtigt kan blive svindlet, opfordrer vi kraftigt til, at man i stedet donerer via pålidelige indsamlinger og velgørenhedsorganisationer.”

////

Vil du sikre dig mod hackere, som trænger ind i din computer og dit netværk?
Magasinet AOD er spækket med artikler om sikkerhed og advarer mod de seneste hackertricks.
Få et nyt magasin hver tredje uge med tests og indsigtsartikler


TAGS
dark internet
darknet
mørke internet
sikkerhed

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her
Annoncelinks


AOD/AOD.dk   © 2022
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S