Home » Andet » Ugens bedste elektronik-køb
Ugens bedste elektronik-køb

Ugens bedste elektronik-køb

Share

Der er masser af gode tilbud på gadgets og elektronik i denne uge. Vi har gravet tre af de bedste frem

Er det blevet tid til at udskifte den bærbare, og ønsker du en maskine der ikke står tilbage for nogen i forhold til hverken design eller ydelse, skulle du måske tage et kig på HP Envy 13. Godt nok er der skelet lige lovlig voldsomt til Macbook Pro, men det gør dog ikke maskinen mindre gennemført. T3 måtte således bøje sig i støvet og kalde den en ”drømmenotebook for den kræsne bruger” – læs T3s anmeldelse af HP Envy 13 her.

Det eneste der trak ned og afholdt dem fra at give topkarakter var prisen. Den er imidlertid dalet et ordentligt stykke. Fra de vejledende 13.999 kroner er den nu helt nede på 8.748 kroner inkl. fragt – se prisen på HP Envy 13 her.

[pt id=’2007417′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”HP Envy 13″‘]

HP Envy 13

Er du i stedet blot ude på at opgradere din eksisterende computer, kunne det måske være noget med en god SSD. Det kan give din computer et væsentligt hastighedsboost. Der findes et hav af typer, men OCZ er blandt de absolut bedste producenter. Deres OCZ Vertex 120GB var således blandt redaktionens absolutte favoritter, da vi testede SSD’er i januar – læs Alt om DATAs stortest her. Drevet havde dengang en pris på 3000 kroner. Nu kan en OCZ Vertex EX 120GB (en lidt nyere version) imidlertid fås til 2.553 kroner – se prisen på OCZ Vertex EX 120GB her.

Se også:  Vind gamer-tastatur og mus
[pt id=’2007418′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”OCZ Vertex EX 120GB”‘]

OCZ Vertex EX 120GB

Måske det i stedet er på lydfronten du vil opgradere. Ønsker du ikke at genere naboer eller naboer er et sæt vellydende hovedtelefoner den oplagte løsning. Sådan nogle behøver ikke koste alverden. Sandberg Streetblaster sidder godt på hovedet og giver en fin homogen lyd. Datatid vurderer således at du får rigtigt meget for pengene – læs Datatids anmeldelse af Sandberg Streetblaster her. Det gælder ikke i mindre grad nu hvor de er faldet fra de vejledende 300 kroner til blot 230 kroner – se prisen på Sandberg Streetblaster her.

[pt id=’2007419′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Sandberg Streetblaster”‘]

Sandberg Streetblaster


TAGS
Envy
hovedtelefoner
OCZ
Sandberg
SSD

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S