Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Står du og mangler en ny bærbar, og er det vigtig for dig, at den er let og fiks men samtidig kan trække et ordentligt læs, når det kommer til computeropgaverne, er det nok en subnotebook du skal kigge efter. Sådan en maskine giver dig nemlig et slankt og let design uden at gå på kompromis med ydelsen.
Toshiba Satellite T130-17E er en glimrende model af typen. Her får du en god blanding af flot design, relativ god ydelse og lang batterilevetid. Vi var rigtig godt tilfredse med maskinen, da vi havde den til test – læs anmeldelsen af Toshiba Satellite T130-17E.
Prisen startede på 5.499 kroner, men er nu faldet betragteligt – se den aktuelle pris på Toshiba Satellite T130-17E her.
Ugens absolutte prisbasker er dog Philips SWW1800. Her er tale om en lille smart HD-boks, der sparer dig for alt rodet med ledninger bag fjernsynet. Den giver dig nemlig HD-tv fuldstændig trådløst og gør det endda uden det mindste bøvl – Datatid var ganske imponerede, da de havde den til test for nyligt – læs anmeldelsen af Philips SWW1800 her.
Prisen var absolut i den høje ende, da den kom på markedet, men den er lige pludselig blevet en hel del mere overkommelig – se prisen på Philips SWW1800 her.
Er det i stedet på musikfronten du ønsker lidt nyt legetøj, og vil du gerne have en afspiller, der er transportabel men samtidig rummer et væld af funktioner og en overbevisende lydkvalitet, skulle du måske tage et kig på Pioneer XW-NAC3. T3 kalder den en musikalsk schweizerkniv, fordi den rummer alle de moderne musikfunktioner (den har endda plads til to iPods) og giver en lækker lyd – læs anmeldelsen af Pioneer XW-NAC3 her.
Prisen var lidt pebret ved lanceringen, men er nu faldet til et mere overkommeligt leje – se prisen på Pioneer XW-NAC3 her.