Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Touch-styring er det helt store på tidens tech-marked. »Jo mere af det, jo bedre« har Acer tilsyneladende tænkt, da man skabte Acer Iconia, som umiddelbart ligner en almindelig 14"-bærbar, men ved nærmere eftersyn snarere er to tablets skruet sammen, så du i stedet for tastatur har en ekstra touchskærm, der kan tjene mange forskellige funktioner. Det er en innovativ måde at gentænke den bærbare computer, og ifølge T3 lykkes det langt hen ad vejen – læs anmeldelsen af Acer Iconia her.
Prisen var ikke ligefrem i den billige ende, da den kom på markedet, men heldigvis er der sket en del på det halve års tid, man nu har kunnet købe den. Fra de oprindelige 11.500 kroner er den faldet flere tusinde kroner – se prisen på Acer Iconia her.
Er det i stedet en rigtig god router, der virkelig kan give smæk på netværket, du savner, burde du overveje Cisco Linksys E4200, som har masser af smarte funktioner og sender på to forskellige frekvensbånd, så forbindelsen altid er stærk og stabil. Datatid var yderst tilfreds med routeren – læs anmeldelsen af Cisco Linksys E4200 her.
Lanceringsprisen på 1.195 kroner var bestemt ikke urimelig, men heldigvis er der gode penge at spare på routeren nu – se prisen på Cisco Linksys E4200 her.
Er det snarere lyden, du gerne vil opgradere, og ønsker du ikke at forstyrre familie og naboer, når du hører musik eller spiller spil, er Sandberg USB Play Headset et fint bud på et sæt hørebøffer, der giver god lyd og glimrende komfort. Vi var ret imponerede over det – læs anmeldelsen af Sandberg USB Play Headset her.
Særligt til prisen er det et godt headset. Med en lanceringspris på 400 kroner var der ikke meget at klage over, men alligevel er prisen faldet, så det nu er muligt at købe dem endnu billigere – se prisen på Sandberg USB Play Headset her.