Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Ugens bedste elektronik-køb

Der er masser af penge at spare på gode gadgets i denne uge. Se her hvor du gør de bedste køb.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Er du i tvivl om du skal købe en bærbar computer eller en tablet, er der ikke nogen grund til at nøjes med kun den ene. Med Surface Pro 3 får du nemlig begge dele i ét apparat. Som udgangspunkt er der tale om en slank og let tablet med skarp 12” touch-skærm. Ved at klikke et tastatur på den, bliver den imidlertid til en komplet bærbar pc med masser af kræfter og fuldt Windows 8-system (tastaturet skal dog købes separat). Alt om DATA var utrolig begejstrede for maskinen – læs anmeldelsen af Microsoft Surface Pro 3 her.

Den kom på markedet til 6.199 kroner, men nu er prisen faldet en del – se prisen på Microsoft Surface Pro 3 her.

Savner du i stedet en smartphone, som er lynhurtig, spækket med funktioner og har en flot skærm, så er Galaxy S5 et glimrende bud. Samsungs smarte mobil har alt man kan forvente af en god smartphone plus meget mere, og så er den også vandtæt. Alt om DATA syntes godt om mobilen – læs anmeldelsen af Samsung Galaxy S5 her.

Prisen var 5.495 kroner, da den kom på markedet, men nu kan den fås væsentligt billigere – se prisen på Samsung Galaxy S5 her.

Er du parat til at opgradere TV’et, så du kan nyde efterårets store udbud af serier og film på bedst mulig vis, er det værd at kigge nærmere på Philips 55PFS6609. Her får du et stort 55” TV med flot billede, stort udvalg af funktioner, mulighed for at streame fra nettet samt enormt brugervenlig betjening. Datatid var imponerende over TV’et, som tog prisen for bedste køb i bladets stortest – læs anmeldelsen af Philips 55PFS6609 her.

Du måtte slippe 9.999 kroner, da TV’et kom på markedet, men der er mere end to tusinde kroner at spare på det nu - se prisen på Philips 55PFS6609 her.

Mobiltelefonerne kan efterhånden tage ret flotte billeder, men der er stadig langt op til billedkvaliteten fra et rigtig kamera. Med Sony Cyber-shot DSC-QX100 kan du imidlertid forvandle din smartphone til et førsteklasses kamera. Alt du skal gøre er af klikke det smarte objektiv på bagsiden af mobilen, så kan du skyde billeder i en kvalitet, der er på højde med de bedste kompaktkameraer. Når billedet er taget kan du drage nytte af mobilens smarte muligheder for at dele via sociale medier og gemme på nettet. Alt om DATA synes det er en genial gadget – læs anmeldelsen af Sony Cyber-shot DSC-QX100 her.

Det kostede 3.499 kroner, da det kom i butikkerne, men nu er prisen væsentligt lavere – se prisen på Sony Cyber-shot DSC-QX100 her.

Ønsker du et sæt gode hørebøffer til kontoret eller når du rejser, så er der god grund til at overveje Creative Aurvana Platinum. Headsettet er udformet i lækkert læderdesign og udrustet med den nyeste teknologi, såsom trådløs Bluetooth-forbindelse, NFC og aktiv støjdæmpning. Lyden er også glimrende. Alt om DATA var derfor rigtig godt tilfreds med hørebøfferne – læs anmeldelsen af Creative Aurvana Platinum her.

Oprindeligt måtte du betale 2.199 kroner, men der er gode penge at spare på headsettet nu – se prisen på Creative Aurvana Platinum her.





Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere