Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Sidste års model behøver ikke nødvendigvis være håbløst forældet. I hvert fald ikke når vi kun befinder os i januar. Sony Vaio VPC-S12X9E/B er et glimrende eksempel. Her er tale om en rigtig god lille subnotebook med stærke specifikationer og lækkert design. Den landede på vores liste over årets bedste bærbare computere. Læs anmeldelsen af Sony Vaio VPC-S12X9E/B her.
Faktisk er det kun prisen, der røber, at der er tale om en model fra sidste år. Den er nemlig faldet fra 9.199 kroner til en pris, der er væsentligt mere overkommelig – se prisen på Sony Vaio VPC-S12X9E/B her.
Helt samme situation gør sig gældende, når vi kigger på flad-tv. Ud fra prisen skulle man tro, at der var tale om forældede modeller, mens kvalitet og egenskaber er state of the art. Panasonic TX-P50VT20E er blandt de absolut bedste 3D-tv på markedet og fik ikke mindre end fem ud af fem stjerner hos Datatid – læs anmeldelsen af Panasonic TX-P50VT20E her.
Fra de vejledende 19.000 kroner er prisen dog faldet til et leje, der gør det en hel del nemmere at nærme sig et tv af denne kaliber – se prisen på Panasonic TX-P50VT20E her.
Er det i stedet et kamera, du søger, og ønsker du hverken at gå på kompromis med billedet eller funktionerne, anbefaler vi et kig på Canon EOS 60D. Det er et spejlreflekskamera, der vil ikke skuffe selv store fotoentusiaster. T3 kvitterede med topkarakter – læs anmeldelsen af Canon EOS 60D her.
Kameraet kom på markedet med en ganske rimelig pris på 9.500 kroner, men er nu nede på en pris, der må betegnes som direkte billig for en model som denne – se prisen på Canon EOS 60D.